Konfirmation

Konfirmation betyder bekræftelse; i kirkelig sammenhæng er konfirmationen en bekræftelse på dåbspagten. Konfirmationen har sin historiske baggrund i den katolske kirkes sakramente firmelsen, og traditionen fortsattes efter reformationen som en overhøring i den kristne tro - uden denne fik man ikke adgang til nadveren. Men der gik lang tid, før behovet for et egentligt ungdomsritual slog igennem i den lutherske kirke. I kongeriget blev konfirmationen indført ved lov 1736 og var forbundet med pietismens krav om, at en voksen kristen skulle kunne læse og skulle kende Luthers katekisme.

Alderskrav:
tidligst, når barnet var fyldt 14 år. Hvis barnet var født i det rigtige kalenderår, men op til nogle måneder efter konfirmationen, kunne forældrene søge dispensation fra alderskravet; dermed kunne barnet komme ud og arbejde og aflaste forældrenes økonomi.
Senest som 19-årig

I Sønderjylland blev kravet om oplæring i kristentroen indskærpet 1646 i den kongelige del og 1682 i de Gottorpske dele af hertugdømmet

I kirkebøgerne er det forskelligt, hvor konsekvent konfirmations-listerne er ført, og først fra slutningen af 1700-tallet kan man regne med at finde dem på Arkivalieronline.