Konfirmation

Konfirmation betyder bekræftelse; i kirkelig sammenhæng er konfirmationen en bekræftelse på dåbspagten. Konfirmationen har sin historiske baggrund i den katolske kirkes sakramente firmelsen, og traditionen fortsattes efter reformationen som en overhøring i den kristne tro - uden denne fik man ikke adgang til nadveren. Men der gik der lang tid, før behovet for et egentligt ungdomsritual slog igennem i den lutherske kirke. I [[[kongeriget]] blev k. indført ved lov 1736 og var forbundet med pietismens krav om, at en voksen kristen skulle kunne læse og skulle kende Luthers katekisme.
I Sønderjylland indførtes konfirmationen 1733.
I kirkebøgerne er det forskelligt, hvor konsekvent konfirmations-listerne er ført, og først fra slutningen af 1700-tallet kan man regne med at finde dem på AO