Landskab

I Hertugdømmet Slesvig er landskabet en jurisdiktionsform ved siden af f.eks. købstad og herred. De fleste slesvigske landskaber lå i yderområder og havde forskellige grader af selvstyre under ledelse af f.eks. en staller
Femern/Fehmarn under en landfoged; de fire kirkesogne fungerede som underretsdistrikter, mens Burg havde købstadsrettigheder udenfor landskabsordningen
Stabelholm/Stapelholm, der 1777 lægges under Hütten amt, men bevarer en høj grad af selvstændighed til 1867
Ejdersted/Eiderstedt under ledelse af en staller og forvaltet efter en landskabslov, der stadfæstes sidste gang 1853. Landskabet Ejdersted har også en særlig status i preussisk tid
Nordstrand under ledelse af en staller og forvaltet efter en landskabslov, der fastlægges skriftligt omkr. 1572. Landskabets særstatus ophæves 1853
Østerland-Før/Osterland-Föhr havde egen underret, bestående af et rådmandskollegium indtil 1867
Sild/Sylthavde egen underret, bestående af et rådmandskollegium indtil 1864
I folketællingerne vil beboerne i de berørte sogne skulle findes i folketællingslister for landskabet; hvor der er kongerigske enklaver som på Sild/Sylt og Før/Föhr, vil man skulle lede efter alle beboere i to forskellige folketællingslister.