Offentligt fruentimmer: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
BillyDK (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Samfundet har siden middelalderen reageret på '''prostitution''' med enten forbud eller regulering.<br><br> | Samfundet har siden [[middelalderen]] reageret på '''prostitution''' med enten forbud eller regulering.<br><br> | ||
I 1815 indføres der et krav om kontrol med prostituerede i de københavnske værtshuse, og fra 1828 findes der protokoller over ''offentlige fruentimmere''<br><br> | I 1815 indføres der et krav om kontrol med prostituerede i de københavnske værtshuse, og fra 1828 findes der protokoller over ''offentlige fruentimmere''<br><br> |
Nuværende version fra 22. nov. 2013, 18:45
Samfundet har siden middelalderen reageret på prostitution med enten forbud eller regulering.
I 1815 indføres der et krav om kontrol med prostituerede i de københavnske værtshuse, og fra 1828 findes der protokoller over offentlige fruentimmere
På godt 1000 af Politiets Registerblade ser man erhvervsbetegnelsen Offentligt Fruentimmer. Betegnelsen er ældre, men vedrører i Registerbladene den periode på ca. 30 år, hvor politiet tog fat på det omsiggribende problem med spredning af kønssygdomme i den tætbefolkede by. For at imødegå spredningen af bl.a. syfilis blev prostituerede underlagt politiets kontrol, herunder regelmæssig lægekontrol. Reelt svarede dette til, at man tolererede prostitution - og med registreringen af kvinderne blev det ikke længere betragtet som rufferi at udleje en bolig til offentlige fruentimmere.
Tilsvarende brugtes betegnelsen Offentligt hus om legale bordeller, se Regulativ 1877 § 9
Ca. 10 ældre kvinder har i Politiets Registerblade erhvervsbetegnelsen Værtinde for det Off. Hus
I København var dette prostitutionsregulativ i kraft fra 1877 til ca. 1906.
Eksterne links
- Regulativ 1877 Regulativ for Politiets Tilsyn med offentlige Fruentimmer i Kjøbenhavn af 9. Marts 1877
- Prostitution i København efter 1815 Inspirstionsliste s. 13 ff