Skifte: Forskelle mellem versioner

Versionen fra 31. okt. 2012, 12:14

Et skifte er en opgørelse over alle de ejendele, som har tilhørt en afdød person, med bestemmelse om, hvem der i fremtiden skal have dem. For en slægtsforsker er et skifte en vigtig kilde, fordi oversigten over boets værdier giver et meget præcist billede af den måde, hvorpå den afdøde har levet. Samtidig vil listen over mulige arvinger tit give oplysninger om slægtsforholdene. Dermed kan skiftet bekræfte og supplere de oplysninger, der findes i kirkebogen.
Lovgrundlaget er Danske Lov 1683, der fastlægger, at der kun skal være offentligt skifte i særlige situationer: hvis boet ingen arvinger har, hvis nogle arvinger er fraværende eller hvis der blandt arvingerne er umyndige personer. Skifter af denne type efterlader sig arkivalier, mens private skifter normalt ikke efterlader sig spor i skifteprotokoller.
Skifterne findes i skifteprotokollerne.

Tidslinie

1919- : Dommerarkiverne [Søgeord på Daisy: købstad + Skifteret; retskreds + skifteret]; retskredsens navn findes på Find retskreds
1850-1919: Retsbetjentarkiverne; på landet Herredsfoged eller Birkedommer, i byerne Byfoged [Søgeord på Daisy: herredets/birkets/byens navn + skifte]; find retskredsen på DigDag
1790-1850: efterhånden centraliseres skifteforvaltningen, men på skiftende tidspunkter:

1850-: fæstere under store lensbesiddere: Retsbetjentarkiverne
1817-: fæstere på (mindre) privat jordegods: Retsbetjentarkiverne
1793-: selvejere: Retsbetjentarkiverne

til ca. 1790: skifter foretages af den jurisdiktion, den afdøde hørte under; find jurisdiktionen på DigDag

I Sønderjylland findes ikke mange skifter; de eksisterende kan søges i et seddelkatalog på læsesalen på LA Aabenraa. I perioden 1864-1920 var skifte en privatsag; testamenter kan eventuelt findes i notariatsprotokollerne. Indtastede skifteuddrag

Hele landet

Aurelia Clemons Aurelia Clemons' Probates - på dansk

Nørrejylland

Vendsyssel Krabsens godskifter fra Vendsyssel
Himmerland Skifteuddrag fra Himmerland
Brejls skifteuddrag Brejls skifteuddrag
Niels Sørensen og Britta Helseby Skifteuddrag fortrinsvis fra Århus, Skanderborg, Viborg og Randers amter
Djursland Mols, Djurs Sønder og Nørre Herred
Bygholm Bygholm

Fyn

Fynske Ryttergods Fynske Ryttergods
Fynske godser Fynske godser
Damsbo Damsbo
Wedellsborg Wedellsborg
Ahlefeldt Gods Ahlefeldt 1755-1766

Sjælland

Brøndbyøster og Brøndbyvester Brøndbyøster og Brøndbyvester
Jomfruens Egede Jomfruens Egede 1720-1837
Ledreborg Birketing Ledreborg 1790-1825
Vordingborg Vordingborg 1574-1699

Bornholm

Bornholm Bornholm

Eksternt link

AO:Skifter har (20.12.2011) skifter fra Sjælland og Bornholm ordnet efter skiftemyndighed: Birkefoged, Herredsfoged, Byfoged m.fl. til ca. 1920

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Et '''skifte''' er en opgørelse over alle de ejendele, som har tilhørt en afdød person, med bestemmelse om, hvem der i fremtiden skal have dem. For en [[slægtsforsker]] er et skifte en vigtig [[kilde]], fordi oversigten over boets værdier giver et meget præcist billede af den måde, hvorpå den afdøde har levet. Samtidig vil listen over mulige arvinger tit give  oplysninger om slægtsforholdene. Dermed kan skiftet bekræfte og supplere de oplysninger, der findes i [[kirkebog]]en.
+Et '''skifte''' er en opgørelse over alle de ejendele, som har tilhørt en afdød person, med bestemmelse om, hvem der i fremtiden skal have dem. For en [[slægtsforsker]] er et skifte en vigtig [[kilde]], fordi oversigten over boets værdier giver et meget præcist billede af den måde, hvorpå den afdøde har levet. Samtidig vil listen over mulige arvinger tit give  oplysninger om slægtsforholdene. Dermed kan skiftet bekræfte og supplere de oplysninger, der findes i [[kirkebog]]en. <br>
+Lovgrundlaget er '''Danske Lov''' 1683, der fastlægger, at der kun skal være offentligt skifte i særlige situationer: hvis boet ingen arvinger har, hvis nogle arvinger er fraværende eller hvis der blandt arvingerne er umyndige personer. Skifter af denne type efterlader sig arkivalier, mens private skifter normalt ikke efterlader sig spor i skifteprotokoller.
 <br>Skifterne findes i [[skifteprotokol]]lerne.
 ==Tidslinie==
-- : Dommerarkiverne [Søgeord på Daisy: købstad + Skifteret; retskreds + skifteret]; retskredsens navn findes på [http://www.domstol.dk/Pages/default.aspx Find retskreds]
+* 1919- : Dommerarkiverne [Søgeord på Daisy: købstad + Skifteret; retskreds + skifteret]; retskredsens navn findes på [http://www.domstol.dk/Pages/default.aspx Find retskreds]
-<br>1850-1919: Retsbetjentarkiverne; på landet ''Herredsfoged'' eller ''Birkedommer'', i byerne ''Byfoged'' [Søgeord på Daisy: herredets/birkets/byens navn + skifte]; find retskredsen på [[DigDag]]
+* 1850-1919: Retsbetjentarkiverne; på landet ''Herredsfoged'' eller ''Birkedommer'', i byerne ''Byfoged'' [Søgeord på Daisy: herredets/birkets/byens navn + skifte]; find retskredsen på [[DigDag]]
+* 1790-1850: efterhånden centraliseres skifteforvaltningen, men på skiftende tidspunkter:<br>
+-: fæstere under store lensbesiddere: Retsbetjentarkiverne <br>
+-: fæstere på (mindre) privat jordegods: Retsbetjentarkiverne<br>
+-: selvejere: Retsbetjentarkiverne<br>
+* til ca. 1790: skifter foretages af den jurisdiktion, den afdøde hørte under; find jurisdiktionen på [[DigDag]]
 <br>
 <br>I ''Sønderjylland'' findes ikke mange skifter; de eksisterende kan søges i et seddelkatalog på læsesalen på LA Aabenraa. I perioden 1864-1920 var skifte en privatsag; testamenter kan eventuelt findes i notariatsprotokollerne.