Skifte: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
No edit summary
Linje 11: Linje 11:
1793-: selvejere: Retsbetjentarkiverne<br>
1793-: selvejere: Retsbetjentarkiverne<br>
* til ca. 1790: skifter foretages af den jurisdiktion, den afdøde hørte under; find jurisdiktionen på [[DigDag]]
* til ca. 1790: skifter foretages af den jurisdiktion, den afdøde hørte under; find jurisdiktionen på [[DigDag]]
<br>
 
<br>I ''Sønderjylland'' findes ikke mange skifter; de eksisterende kan søges i et seddelkatalog på læsesalen på LA Aabenraa. I perioden 1864-1920 var skifte en privatsag; testamenter kan eventuelt findes i notariatsprotokollerne.
'''Indtastede skifteuddrag'''
'''Indtastede skifteuddrag'''
==Hele landet==
==Hele landet==
Linje 36: Linje 35:
==Bornholm==
==Bornholm==
* [http://www.byholmvej3.dk/download.htm Bornholm] Bornholm
* [http://www.byholmvej3.dk/download.htm Bornholm] Bornholm
===Sønderjylland===
<br>I ''Sønderjylland'' findes ikke mange skifter; de eksisterende kan søges i et seddelkatalog på læsesalen på LA Aabenraa. I perioden 1864-1920 var skifte en privatsag; testamenter kan eventuelt findes i notariatsprotokollerne.


----
----

Versionen fra 31. okt. 2012, 12:15

Et skifte er en opgørelse over alle de ejendele, som har tilhørt en afdød person, med bestemmelse om, hvem der i fremtiden skal have dem. For en slægtsforsker er et skifte en vigtig kilde, fordi oversigten over boets værdier giver et meget præcist billede af den måde, hvorpå den afdøde har levet. Samtidig vil listen over mulige arvinger tit give oplysninger om slægtsforholdene. Dermed kan skiftet bekræfte og supplere de oplysninger, der findes i kirkebogen.
Lovgrundlaget er Danske Lov 1683, der fastlægger, at der kun skal være offentligt skifte i særlige situationer: hvis boet ingen arvinger har, hvis nogle arvinger er fraværende eller hvis der blandt arvingerne er umyndige personer. Skifter af denne type efterlader sig arkivalier, mens private skifter normalt ikke efterlader sig spor i skifteprotokoller.
Skifterne findes i skifteprotokollerne.

Tidslinie

  • 1919- : Dommerarkiverne [Søgeord på Daisy: købstad + Skifteret; retskreds + skifteret]; retskredsens navn findes på Find retskreds
  • 1850-1919: Retsbetjentarkiverne; på landet Herredsfoged eller Birkedommer, i byerne Byfoged [Søgeord på Daisy: herredets/birkets/byens navn + skifte]; find retskredsen på DigDag
  • 1790-1850: efterhånden centraliseres skifteforvaltningen, men på skiftende tidspunkter:

1850-: fæstere under store lensbesiddere: Retsbetjentarkiverne
1817-: fæstere på (mindre) privat jordegods: Retsbetjentarkiverne
1793-: selvejere: Retsbetjentarkiverne

  • til ca. 1790: skifter foretages af den jurisdiktion, den afdøde hørte under; find jurisdiktionen på DigDag

Indtastede skifteuddrag

Hele landet

Nørrejylland

Fyn

Sjælland

Bornholm

Sønderjylland


I Sønderjylland findes ikke mange skifter; de eksisterende kan søges i et seddelkatalog på læsesalen på LA Aabenraa. I perioden 1864-1920 var skifte en privatsag; testamenter kan eventuelt findes i notariatsprotokollerne.


Eksternt link

AO:Skifter har (20.12.2011) skifter fra Sjælland og Bornholm ordnet efter skiftemyndighed: Birkefoged, Herredsfoged, Byfoged m.fl. til ca. 1920