Skifte
Et skifte er en opgørelse over alle de ejendele, som har tilhørt en afdød person, med bestemmelse om, hvem der i fremtiden skal have dem. For en slægtsforsker er et skifte en vigtig kilde, fordi oversigten over boets værdier giver et meget præcist billede af den måde, hvorpå den afdøde har levet. Samtidig vil listen over mulige arvinger tit give oplysninger om slægtsforholdene. Dermed kan skiftet bekræfte og supplere de oplysninger, der findes i kirkebogen.
Lovgrundlaget er Danske Lov fra 1683, der fastlægger, at der kun skal være offentligt skifte i særlige situationer: hvis boet ingen arvinger har, hvis nogle arvinger er fraværende eller hvis der blandt arvingerne er umyndige personer. Skifter af denne type efterlader sig arkivalier, mens private skifter normalt ikke efterlader sig spor i skifteprotokoller.
Generelt gælder, at Amtmanden er skifteforvalter på landet, mens byfogeden er skifteforvalter i byerne. Men der er store variationer gennem tiden.
Skifterne findes i skifteprotokollerne
Tidslinie
- 1919- : Dommerarkiverne [Søgeord på Daisy: købstad + Skifteret; retskreds + skifteret]; retskredsens navn findes på Find retskreds
- 1850-1919: Retsbetjentarkiverne; på landet Herredsfoged eller Birkedommer, i byerne Byfoged [Søgeord på Daisy: herredets/birkets/byens navn + skifte]; find retskredsen på DigDag
- 1790-1850: efterhånden centraliseres skifteforvaltningen, men på skiftende tidspunkter:
1850-: fæstere under store lensbesiddere: Retsbetjentarkiverne
1817-: fæstere på (mindre) privat jordegods: Retsbetjentarkiverne
1793-: selvejere: Retsbetjentarkiverne
- til ca. 1790: skifter foretages af den jurisdiktion, den afdøde hørte under; find jurisdiktionen på DigDag
Indtastede skifteuddrag
Hele landet
- Aurelia Clemons Aurelia Clemons' Probates - på dansk
Nørrejylland
- Vendsyssel Krabsens godskifter fra Vendsyssel
- Himmerland Skifteuddrag fra Himmerland
- Brejls skifteuddrag Brejls skifteuddrag
- Niels Sørensen og Britta Helseby Skifteuddrag fortrinsvis fra Århus, Skanderborg, Viborg og Randers amter
- Djursland Mols, Djurs Sønder og Nørre Herred
- Bygholm Bygholm
Fyn
- Fynske Ryttergods Fynske Ryttergods
- Fynske godser Fynske godser
- Damsbo Damsbo
- Wedellsborg Wedellsborg
- Ahlefeldt Gods Ahlefeldt 1755-1766
Sjælland
- Brøndbyøster og Brøndbyvester Brøndbyøster og Brøndbyvester
- Jomfruens Egede Jomfruens Egede 1720-1837
- Ledreborg Birketing Ledreborg 1790-1825
- Vordingborg Vordingborg 1574-1699
Bornholm
- Bornholm Bornholm
Sønderjylland
I Sønderjylland, der ikke var omfattet af bestemmelserne i Danske Lov, findes ikke mange skifter; de eksisterende kan søges i et seddelkatalog på læsesalen på LA Aabenraa. I perioden 1864-1920 var skifte en privatsag; testamenter kan eventuelt findes i notariatsprotokollerne
Genveje
- 1764-: Amtmanden fører tilsyn med købstædernes afsluttede og ikke-afsluttede skifter; og amtmanden er indtil 1920/1933 arkivmyndighed for private skifter, dvs. Samfrændeskifter, for Skiftekommissionssager vedr. store boer og eksekutorboer, dvs. boskifter, der foretages ud fra et efterladt testamente
- Vejprotokoller kan være en genvej til at se, hvilken jurisdiktion en bestemt fæstebonde hører under; i de områder, hvor flere jordejere delte bøndergodset (kirke, universitet, gods) kan vejafgiftsprotokollen fortælle, hvem der opkrævede pengene.
Brug de nævnte stikord ved søgning på Daisy
Eksterne links
AO:Skifter har (20.12.2011) skifter fra Sjælland og Bornholm ordnet efter skiftemyndighed: Birkefoged, Herredsfoged, Byfoged m.fl. til ca. 1920
DigDag Det digitale Danmarkskort