Trossamfund

I Danmark er der flere typer trossamfund udenfor Folkekirken

Anerkendte trossamfund

De anerkendte trossamfund er fra folkekirken afvigende trossamfund, der skønnes at have en sådan størrelse og fast etableret organisatorisk fremtrædelsesform, at statsmagten kan anerkende de enkelte menigheders præster til at udføre kirkelige handlinger med borgerlig gyldighed
De anerkendte trossamfund har altså ret til at navngive, ægtevie og begrave og udstede de dertil hørende attester. De fører ministerialbøger efter samme model som folkekirkens kirkebøger, og disse er underlagt afleveringspligt til landsarkiverne. De gøres tilgængelige på Arkivalieronline efter samme retningslinier som folkekirkens kirkebøger.

• Den romersk-katolske Kirke
• Baptistkirken
• Metodistkirken
• Mosaisk Trossamfund, København
• Den Reformerte Kirke, København og Fredericia => Huguenotterne
• Den Russisk-Ortodokse Kirke, København
• Kong Haakon kirken, København
• Svenska Gustafsförsamlingen, København
• St. Alban's English Church, København

Godkendte Trossamfund

De godkendte trossamfund kan få vielsesmyndighed. Der er mange trossamfund, der har opnået godkendelse som trossamfund, men der skal søges om vielsesmyndighed. Et godkendt trossamfund med vielsesmyndighed fører ikke selvstændige kirkebøger, og vielsesattester udstedes af den kommune, hvor vielsen har fundet sted. (kilde: Familiestyrelsen)

Nogle godkendte trossamfund er:

• Den Apostolske Kirke
• Adventisterne
• Pinsekirkerne
• Det Danske Missionsforbund
• Mormonerne - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
• Jehovas Vidner
• Hinduer
• Buddhister
• Islam
• Forn Siðr

Frimenigheder

Frimenigheder findes i gruppen Godkendte Trossamfund.

Folkekirken

Ud over sognemenighederne findes der indenfor folkekirken nogle undergrupper, der ikke hører hjemme i gruppen af anerkendte/godkendte Trossamfund:

Valgmenighed

En valgmenighed kan oprettes af en kreds af personer fra ét eller flere sogne og hører hjemme under Folkekirken. De kongerigske valgmenigheder er i dag alle grundvigianske.
I Sønderjylland er de gamle frimenigheder lig med de kongerigske valgmenigheder; de blev oprettet i perioden 1864-1920 som protest mod de tyske sognepræster.

Tyske sogne i Sønderjylland

I Sønderjylland er der til sognene i købstæderne Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Tønder (incl. Ubjerg) knyttet tysk kirkebetjening.
Menighederne i Burkal, Tinglev, Gråsten, Sdr. Vilstrup og Løgumkloster/Højer er 1920 oprettet som frimenigheder, og kirkelige handlinger fra perioden 1920-1954 er ført i sognekirkens kirkebøger. Fra 1954 er de tyske menigheder i Sønderjylland at forstå som Gesamtgemeinde: ét sogn Nordschleswigsche Gemeinde med de nævnte 5 anneks-sogne. Indtil indførelsen af folkekirkens elektroniske kirkebøger blev kirkelige handlinger fortsat indført i sognekirkens kirkebøger, men siden 2002-2003 fører de tyske menigheder under Nordschleswigsche Gemeinde egne kirkebøger.

Eksterne links

Deutsche Gemeinde Den romersk-katolske Kirke
Metodstkirken
Baptistkirken
Den Reformerte Kirke
Den Russisk-Ortodokse Kirke
Mosaisk Troessamfund
Aapostolsk Kirke
Syvende Dags Adventistkirken Pinsekirkerne
Missionsforbundet
Jehovas Vidner
Mormonerne