Skifte

Fra DIS-wiki

Skift til: Navigation, Søgning

Et skifte er en opgørelse over alle de ejendele, som har tilhørt en afdød person, med bestemmelse om, hvem der i fremtiden skal have dem. For en slægtsforsker er et skifte en vigtig kilde, fordi oversigten over boets værdier giver et meget præcist billede af den måde, hvorpå den afdøde har levet. Samtidig vil listen over mulige arvinger tit give oplysninger om slægtsforholdene. Dermed kan skiftet bekræfte og supplere de oplysninger, der findes i kirkebogen.
Lovgrundlaget er Danske Lov fra 1683, der fastlægger, at der kun skal være offentligt skifte i særlige situationer: hvis boet ingen arvinger har, hvis nogle arvinger er fraværende eller hvis der blandt arvingerne er umyndige personer. Skifter af denne type efterlader sig arkivalier, mens private skifter normalt ikke efterlader sig spor i skifteprotokoller.
Generelt gælder, at Amtmanden er skifteforvalter på landet, mens byfogeden er skifteforvalter i byerne. Men der er store variationer gennem tiden.
Skifterne findes i skifteprotokollerne

Indholdsfortegnelse

Tidslinie

  • 1919 - : Dommerarkiverne [Søgeord på Daisy: købstad + Skifteret; retskreds + skifteret]; retskredsens navn findes på Find retskreds
  • 1850 - 1919: Retsbetjentarkiverne; på landet Herredsfoged eller Birkedommer, i byerne Byfoged [Søgeord på Daisy: herredets/birkets/byens navn + skifte]; find retskredsen på DigDag Det digitale Danmarkskort
  • 1790 - 1850: efterhånden centraliseres skifteforvaltningen, men skifterne for de enkelte befolkningsgrupper ændres på skiftende tidspunkter:
  • 1850 -: fæstere under store lensbesiddere: Retsbetjentarkiverne
  • 1817 -: fæstere på (mindre) privat jordegods: Retsbetjentarkiverne
  • 1793 -: selvejere: Retsbetjentarkiverne
  • til ca. 1790: skifter foretages af den jurisdiktion, den afdøde hørte under; find jurisdiktionen på DigDag Det digitale Danmarkskort - de kan ligge meget tæt i de enkelte sogne

Skifter online

Hele landet

Sønderjylland

I Sønderjylland, der ikke var omfattet af bestemmelserne i Danske Lov, findes ikke mange skifter; de eksisterende kan søges på DDA. I perioden 1864-1920 var skifte en privatsag; testamenter kan eventuelt findes i notariatsprotokollerne

I enkelte jurisdiktioner findes der skifteprotokoller:

  • Register til 1920; man kan finde den relevante protokol ved at søge på navn og flere andre søgekriterier. Søgeresultatet indeholder et link til den rette protokol på DAISY

DAISY findes skifter online fra:

København

Københavnske skiftearkivalierAO omfatter navneregistre til skifteprotokollerne.
I navneregistrene finder man de oplysninger, der er nødvendige for at kunne bestille skiftet via DAISY. Navneregistrene omfatter to grupper skiftearkivalier:

  • Hvidebøger: dødsboer uden skifte, dvs. kun en dødsregistrering.
  • Forseglingsprotokoller med egentlige skiftesager

Navneregistrene til Hvidebøgerne har en henvisning til f.eks. Pr.52-669, dvs. Protokol nr. 52, sagsnummer 669
Navneregistrene til Forseglingsprotokollerne har en henvisning til f.eks. 3/1061 2 H. Denne henvisning skal læses bagfra:

  • H: serie H
  • 2: undergruppe 2, dvs. H 2
  • 3/, altså tallet foran /, betegner en undergruppe under H 2, dvs. H 2 3
  • 1061 er protokollens løbenummer

I DAISY finder man 3/1061 2 H i den pakke, der omfatter løbenumrene H 2 3 B 872-1423, nemlig pakkenummer 1515. Denne pakke kan bestilles til gennemlæsning ved at klikke på Gå til bestilling og følge vejledningen
[Med tak til Ove Jensen]

Eller:

Arkivalieronline finder man i navneindekset til forseglingsprotokollerne følgende koder efter et personnavn:
1858 og 5/579-170
1858: dødsår
DAISY: søgeord 'forseglingsprotokol' => 1771-1863 => vis 446 fysiske enheder => protokoller der omfatter år 1858 => 1858,1859 5 A 1....1858,1859 5 A 986
5/579 svarer til oplysningen på DAISY:
Indhold fra: 1858,1859 5 A 1
Indhold til: 1858,1859 5 A 986
986 er sidste side i den nævnte protokol, og vi søger bd. 5 s. 579
Denne protokol indeholder det ønskede skifte
Se DIS-Forum: Københavnske skifter på AO

Indtastede skifteuddrag

Hele landet

Nørrejylland

Fyn

Sjælland

  • Høng, Haslev, Faxe Godsskifter: Bidstrup. Bregentved, Duebrødre Kloster, Gisselfeld, Jomfruens Egede, Juellinge, Tryggevælde, Alslev, Lindersvold, Strandegård, Lystrup, Rosendal, Vemmetofte, Højstrup og Københavns Universitets gods i Præstø amt (i udvalg)
  • Ledreborg 1790-1850
  • Vordingborg Vordingborg 1574-1699

Lolland

Bornholm

Genveje

  • 1764-: Amtmanden fører tilsyn med købstædernes afsluttede og ikke-afsluttede skifter; og amtmanden er indtil 1920/1933 arkivmyndighed for private skifter, dvs. Samfrændeskifter, for Skiftekommissionssager vedr. store boer og eksekutorboer, dvs. boskifter, der foretages ud fra et efterladt testamente
  • Vejprotokoller kan være en genvej til at se, hvilken jurisdiktion en bestemt fæstebonde hører under; i de områder, hvor flere jordejere delte bøndergodset (kirke, universitet, gods) kan vejafgiftsprotokollen fortælle, hvem der opkrævede pengene.

Brug de nævnte stikord ved søgning på Daisy


Eksterne links

Personlige værktøjer