Lavadel

Fra DIS-wiki

Skift til: Navigation, Søgning

Lavadel er en løs betegnelse for en del af adelsstanden. Adelen var en enhed, som var karakteriseret ved at have en række privileger og særrettigheder, men indenfor adelsstanden var der store forskelle. Den del af adelen, som stod socialt og økonomisk svagest og som kun havde ringe eller ingen politisk indflydelse er af historikere blevet betegnet som lavadelen.

Grænsen mellem lavadel og højadel (den ressourcestærke og indflydelsesrige del af adelen) er flydende og historikere har brugt forskellige definitioner til at opdele grupperne. Professor Erik Ulsig (1928-2013) har især brugt ejendomsbesiddelse (antallet af fæstegårde) i sin inddeling, mens professor Troels Dahlerup (1925-2006) i højere grad har benyttet social position og politisk indflydelse som indeks.

Dr.phil. Fridlev Skrubbeltrang skriver i "Det danske landbosamfund" (1978), at grænsen mellem høj- og lavadel var ca. 80-100 fæstegårde. Desuden, at »En velstillet lavadelig godsejer kunne have om ved 50 fæstegårde, men der fandtes landsbyvæbnere med ganske få gårde, ja helt ned til part i en bondegård.«

Desuden tyder noget på, at lavadel og storbønder i nogle sammenhænge er kommet ud på ét. Historiker Kristian Værnfelt skriver i "Kjær Herreds knaber og deres frænder" (1967), at betegnelsen knabe i Nordjylland blev brugt i flæng om storbønder og folk af lavadel. Tilsvarende skriver Poul Verner Christiansen i artiklen "Lavadel og storbønder - to stærkt sammenhængende grupper" (2000), at det kan være svært at sætte skel mellem de to samfundsgrupper.

Indenfor adelen var der en konstant rivalisering og positionering i forhold til økonomisk, social og politisk indflydelse. Ifølge Fridlev Skrubbeltrang blev lavadelsmænd ofte købt ud af højadelen i forbindelse med arvedelinger.

Se også

Personlige værktøjer