Sandemand

Fra DIS-wiki

Skift til: Navigation, Søgning

I hvert herred skulle der iflg. Jyske Lov være en antal Sandemænd. I Kongeriget forsvandt funktionen igen, men i hertugdømmet Slesvig eksisterede den til 1800-tallet.
Sandemænd var lokale bønder, udnævnt af amtmanden el. statholderen på livstid. De fungerede som meddommere, nævninge, i større kriminalsager, grænsesager, arvestridigheder, voldssager, mens andre kriminalsager som røveri og tyveri blev pådømt af ransnævninge (der var udnævnt for eet år ad gangen).
I de adelige og gejstlige jurisdiktioner fandtes institutionen ikke, og i byerne var den efter 1600 langsomt blevet fortrængt i byretten af de civile medlemmer rådmændene.

Sandemændene kunne også få tillagt andre funktioner; bl.a. blev de o. 1770 inddraget i etableringen af kommercekollegier på landet. Disse skulle arbejde for at forbedre indtjeningen i landbruget med nye avlstyper som hør, hamp, humle og tobak og med en forbedret samhandel med aftagerne.
I Sønderjylland bruges betegnelsen Sandmann

Kilde:

  • Håndbog for Danske Lokalhistorikere, red. Joh. Hvidtfeldt, Viborg 1970
  • G. L. Schlaber: Hertugdømmet Slesvigs forvaltning, Flensborg 2007
Personlige værktøjer