Student

Fra DIS-wiki

Skift til: Navigation, Søgning

Den, der studerede på Københavns Universitet, blev ofte en af samfundets støtter. Kildeforholdene er ganske gode, fordi de studerende blev registreret i universitets matrikel. Danskere, der studerede på udenlandske universiteter, kan tilsvarende findes i disses matrikler.

Indholdsfortegnelse

Københavns Universitet

  • H. Friis-Petersen Studenterne ved Københavns Universitet 1479-1602 (1942)
  • S. Birket-Smith Kjøbenhavns Universitets Matrikel 1611-1829 (1890)
  • H. Ostermann Examinati Juris 1736-1814 (Norsk Slektshistorisk Forening 1935): dansk og latinsk-juridisk eksamen
  • H. F. Rørdam Magistre creerede ved Kjøbenhavns Universitet fra Reformationen til 1660 (Personalhist. Tidsskrift 1882 s. 117 ff)

Tyskland

  • Deventer og Duisburg: 1963 H. Friis Danske og norske studenter ved universiteterne i Deventer og Duisburg Personalhist. tidsskrift 1963 s. 33
  • Königsberg: Christian Carøe: Danske og norske immatrikulerede ved Universitetet i Königsberg (Personalhis. Tidsskrift 1918 s. 104 ff) 1544 - 1829
  • Rostock: Chr. Lange Matrikel over norske Studerende ved Rostocks Universitet 1419-1690 (Norske Samlinger 1852 s. 72 ff)
  • Helmstedt: Henny Glarbo: I Danske, norske, slesvigske og holstenske Studenter i Helmstedt 1574-1636 (Personalhist. Tidsskrift 1936 s.213 ff)
  • Helmstedt: Th. O. Achelis og Henny Glarbo: II Danske Studenter i Helmstedt 1637-1810 (Personalhist. Tidsskrift 1936 s.226 ff)
  • Leipzig: T. A. Becker Danske og norske Studerende ved Universitetet i Leipzig indtil 1660 (Kirkehistoriske Samlinger, 4, 1860-62 s. 512 ff)
  • Leipzig: H. Friis Danske, norske og slesvig-holstenske studenter ved universitetet i Leipzig 1709-1809 (Personalhist. tidsskrift 1963 s. 10)
  • Herborn: C. E. A. Schøller Danske, Nordmænd og Holstenere immatrikulerede ved Højskolen og Pædagogiet i Herborn (Personalhist. Tidsskrift) 1585-1625

Hovedmatriklerne har ofte store huller; de nævner måske kun de studenter, der var fyldt 18, dvs. havde aflagt den akademiske ed, 'iuravit, men de nævner ikke de ofte forekommende yngre studenter. Altså bør man også søge i de - enkelte fakulteters matrikler; her finder man navne på de studenter, der opnåede en akademisk grad - kollegiernes beboerlister; stikord: Burse, dvs. kollegium - legatregnskaber Ved de angivne stednavne skal man være opmærksom på, at et stednavn ofte angav et område, ikke en by; et bynavn kan betyde, at studenten kom fra området, som byen var hovedby for. Stedsangivelsen Brunsvicensiis kan betyde: Hertugdømmet Braunschweig, byen Braunschweig eller blot eksamen fra gymnasiet i Braunschweig

Nederlandene

  • Groningen: C. Carøe Danske og Norske immatrikulerede ved Universitetet i Groningen 1615-1762 (Personalhist. Tidsskrift 5 VI s. 202 ff)
  • Harderwijk: H. R. Hiort-Lorenzen Danske og norske Studerende ved Universitetet i Harderwijk (Personalhist. Tidsskrift 1906 s. 144 ff) 1648-1667
  • Louvain[Leuven]: Ellen Jørgensen Nordiske Studerende i Louvain [Leuven] (Hist. Tidsskr. 9.R.III s. 188 ff) 1429-1538

Schweiz

  • Fortegnelse Nordboer, som have studeret ved Universitetet i Genf 1559—1800 (s. 331), af C. F. Bricka

Italien

  • K. Carøe Danske og norske studerende i Padua 1559-1615 (Personalhist. Tidsskrift 1913 s. 16 ff)

Studentereksamen

Indtil 1850 aflagde ansøgere til et universitetsstudium en adgangsprøve på Københavns Universitet, exam. art.. I den følgende periode fik gymnasierne eksamensret, men exam. art. blev stadig aflagt på universitetet, hvis man var forberedt til studiet fra en ikke-godkendt uddannelse; f.eks. fik Esbjerg Statsskole (dengang: Esbjerg Realskole) først eksamensret i 1907

Litteratur

  • H. Friis-Petersen Studenterfortegnelser (Personalhist. Tidsskrift 1950 s. 122 ff): udgivelser vedr. studenter fra latinskoler i Danmark, Norge og Slesvig-Holsten, studenter ved Københavns Universitet og ved udenlandske universiteter
Personlige værktøjer