Lærer: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Buchard (diskussion | bidrag) |
||
(26 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Lærerfunktionen''' blev tidligere udført af forskellige embeder | {{Skabelon:Embedstitler}} | ||
'''Lærerfunktionen''' i Kongeriget blev tidligere udført af forskellige embeder | |||
==Før 1814== | ==Før 1814== | ||
===Købstad=== | ===Købstad=== | ||
1. almueskole<br> | 1. almueskole<br> | ||
oftest ustuderede, efter 1739 en del studenter | oftest ustuderede, efter 1739 en del studenter | ||
* '''skolemester''', senere '''skoleholder''': enten ''skrivemester'' og ''regnemester'', der stod for sang, skrivning, regning og katekismus eller ''læsemester'', der stod for læsning og katekismus | * '''skolemester''', senere '''skoleholder''': enten ''skrivemester'' og ''regnemester'', der stod for sang, skrivning, regning og katekismus, eller ''læsemester'', der stod for læsning og katekismus | ||
* '''medhjælper''': ''hører'', ''adjutant'', ''substitut'', ''undermester'' eller ''lærling'' | * '''medhjælper''': ''hører'', ''adjutant'', ''substitut'', ''undermester'' eller ''lærling'' | ||
2. latinskole<br> | 2. latinskole<br> | ||
Linje 12: | Linje 13: | ||
* '''huslærer''': ''præceptor'' eller ''informator'' | * '''huslærer''': ''præceptor'' eller ''informator'' | ||
===Landsby=== | ===Landsby=== | ||
* '''degn''': ''sædedegn'' eller ''løbedegn'' | * '''degn''': ''sædedegn'', der var fast bosiddende i sognet, eller ''løbedegn'', der var lærer eller elev på købstadens latinskole, hvis denne lå max. 2 mil fra landsbyen | ||
* '''skoleholder''', enten som degnens medhjælp eller substitut eller ansat af godejer, embedsmænd eller bønder | * '''skoleholder''', enten som degnens medhjælp eller ''substitut'' eller ansat af godejer, embedsmænd eller bønder; også ''løbedegnene'' havde ofte ''substitutter'' | ||
* '''omgangsskolelærer''': stod for undervisning i hjemmene, der på skift stillede rum til rådighed og også betalte læreren i form af kost og logi samt en beskeden løn. Omgangsskolen var oftest kun vinterskole | * '''omgangsskolelærer''': stod for undervisning i hjemmene, der på skift stillede rum til rådighed og også betalte læreren i form af kost og logi samt en beskeden løn. Omgangsskolen var oftest kun vinterskole | ||
==Efter 1814== | ==Efter 1814== | ||
Pædagogisk uddannelse: [[seminarium]] eller præstegårdsseminarium. Efter midten af 1800-tallet egentlig seminarieuddannelse | |||
===Købstad=== | |||
* '''førstelærer''', senere '''overlærer''', med kirkelige forpligtelser: ''kateket'' | |||
* '''medhjælper''': ''Timelærer'' | |||
===Landsby=== | |||
* '''skolelærer''': i kirkebyen ''kirkebylærer'', ved større skoler: ''førstelærer'' og ''andenlærer'' | |||
* '''medhjælper''': ''pogeskolelærerinde'', ''vinterlærer'' | |||
==Sønderjylland== | |||
Her brugtes ofte tyske stillingsbetegnelser for de samme funktioner som i de kongerigske skoler:<br> | |||
* Rektor, Konrektor, Subrector, Cantor, (Stadt-)Katechet, Stadtschullehrer | |||
* Küster, Kirchspielslehrer, Dorfschullehrer, Erster Lehrer, Zweiter Lehrer, Unterschullehrer, Substitut | |||
===Før 1814=== | |||
I ''Sønderjylland'' fandtes siden reformationen samme flerstrengede skolesystem med latinskole, degneskole og biskole, men med en større dækningsgrad end i ''Kongeriget''.<br> | |||
===Efter 1814=== | |||
Før 1814 var der oprettet seminarier i Kiel (1781) og Tønder (1788), hvilket - anderledes end i ''Kongeriget'' - gjorde det realistisk at gennemføre skoleforordningens krav om uddannede lærere.<br> | |||
''Tørninglen'' (til 1828) og de kongerigske enklaver samt Als (til 1920) fulgte kongerigsk skolelovgivning | |||
===1864-1920=== | |||
Lærere i det preussiske skolesystem, der var tjenestemænd/Beamte, kan søges under deres efternavn på [http://archivdatenbank.bbf.dipf.de/actaproweb/search.xhtml Archiv der Bibliothek für Bildungsgeschichtliche Forschung] | |||
==Litteratur== | |||
''Sønderjylland'' | |||
* Barløse, Børge H.: Lærerstanden i Sydslesvig fra reformationen til 1864, Aabenraa 1981, 422 s. | |||
* Lampe, Jens: [https://slaegtsbibliotek.dk/921963.pdf Tønder Seminarie-Stat 1788-1963], 1963 | |||
* Ravn, L. S.: [https://slaegtsbibliotek.dk/929084.pdf Danskuddannede folkeskolelærere i Nordslesvig under preussisk styre], 1966 | |||
* Ravn, L. S.: Lærerne under sprogreskripterne 1851— 1864, 1971 | |||
* Ravn, L. S.: Lærerne i Nordslesvig 1814-1920, [https://slaegtsbibliotek.dk/928683.pdf Bd. I] og [https://slaegtsbibliotek.dk/928684.pdf Bd. II], 1978, | |||
== Eksterne links == | |||
* [http://nygaards-sedler.dk/viewpage.php?page_id=58 Nygaards sedler] Jyske degne | |||
* Lampe, Jens: [https://slaegtsbibliotek.dk/921963.pdf Tønder seminarie-stat : fortegnelse over lærere og dimittender fra Tønder Seminarium 1788-1963], 1963 | |||
* [http://billeder.salldata.dk/Bo_eger/Sja_ellands%20Stifts%20Degnehistorie Anders Petersen: Sjællands Stifts degnehistorie] København 1899 | |||
* [http://bbf.dipf.de/kataloge/archivdatenbank/hans.pl Volksschullehrerkartei Preußens] Sønderjyske lærere 1871-1920 | |||
[[Kategori:Skolevæsen]] | |||
[[Kategori:Erhverv og stillingsbetegnelser]] | |||
[[Kategori:Sønderjylland]] |
Nuværende version fra 29. jan. 2023, 14:07
Lærerfunktionen i Kongeriget blev tidligere udført af forskellige embeder
Før 1814
Købstad
1. almueskole
oftest ustuderede, efter 1739 en del studenter
- skolemester, senere skoleholder: enten skrivemester og regnemester, der stod for sang, skrivning, regning og katekismus, eller læsemester, der stod for læsning og katekismus
- medhjælper: hører, adjutant, substitut, undermester eller lærling
2. latinskole
oftest studerede, ca. halvdelen teologer
- rektor havde som hjælper konrektorer og hørere, efter 1809 med titlen overlærer og adjunkt; cantoren stod for sangundervisningen
3. private hjem
- huslærer: præceptor eller informator
Landsby
- degn: sædedegn, der var fast bosiddende i sognet, eller løbedegn, der var lærer eller elev på købstadens latinskole, hvis denne lå max. 2 mil fra landsbyen
- skoleholder, enten som degnens medhjælp eller substitut eller ansat af godejer, embedsmænd eller bønder; også løbedegnene havde ofte substitutter
- omgangsskolelærer: stod for undervisning i hjemmene, der på skift stillede rum til rådighed og også betalte læreren i form af kost og logi samt en beskeden løn. Omgangsskolen var oftest kun vinterskole
Efter 1814
Pædagogisk uddannelse: seminarium eller præstegårdsseminarium. Efter midten af 1800-tallet egentlig seminarieuddannelse
Købstad
- førstelærer, senere overlærer, med kirkelige forpligtelser: kateket
- medhjælper: Timelærer
Landsby
- skolelærer: i kirkebyen kirkebylærer, ved større skoler: førstelærer og andenlærer
- medhjælper: pogeskolelærerinde, vinterlærer
Sønderjylland
Her brugtes ofte tyske stillingsbetegnelser for de samme funktioner som i de kongerigske skoler:
- Rektor, Konrektor, Subrector, Cantor, (Stadt-)Katechet, Stadtschullehrer
- Küster, Kirchspielslehrer, Dorfschullehrer, Erster Lehrer, Zweiter Lehrer, Unterschullehrer, Substitut
Før 1814
I Sønderjylland fandtes siden reformationen samme flerstrengede skolesystem med latinskole, degneskole og biskole, men med en større dækningsgrad end i Kongeriget.
Efter 1814
Før 1814 var der oprettet seminarier i Kiel (1781) og Tønder (1788), hvilket - anderledes end i Kongeriget - gjorde det realistisk at gennemføre skoleforordningens krav om uddannede lærere.
Tørninglen (til 1828) og de kongerigske enklaver samt Als (til 1920) fulgte kongerigsk skolelovgivning
1864-1920
Lærere i det preussiske skolesystem, der var tjenestemænd/Beamte, kan søges under deres efternavn på Archiv der Bibliothek für Bildungsgeschichtliche Forschung
Litteratur
Sønderjylland
- Barløse, Børge H.: Lærerstanden i Sydslesvig fra reformationen til 1864, Aabenraa 1981, 422 s.
- Lampe, Jens: Tønder Seminarie-Stat 1788-1963, 1963
- Ravn, L. S.: Danskuddannede folkeskolelærere i Nordslesvig under preussisk styre, 1966
- Ravn, L. S.: Lærerne under sprogreskripterne 1851— 1864, 1971
- Ravn, L. S.: Lærerne i Nordslesvig 1814-1920, Bd. I og Bd. II, 1978,
Eksterne links
- Nygaards sedler Jyske degne
- Lampe, Jens: Tønder seminarie-stat : fortegnelse over lærere og dimittender fra Tønder Seminarium 1788-1963, 1963
- Anders Petersen: Sjællands Stifts degnehistorie København 1899
- Volksschullehrerkartei Preußens Sønderjyske lærere 1871-1920