Flygtning

Flygtninge har fundet til Danmark i flere hundrede år. Selvom der først med grundloven i 1849 blev sikret religionsfrihed, havde grupper af ikke-lutheranere fået opholdsret og i begrænset omfang ret til at udøve deres religion fra slutningen af 1600-tallet. Da de franske Huguenotterne i 1685 mistede retten til fri religionsudøvelse, kom nogle på kongelig opfordring til Danmark som inviterede 'flygtninge'.
Efter pogromerne i zartidens Rusland modtog Danmark især efter 1905 mange Jøder fra Østeuropa.
I slutningen af 2. verdenskrig modtog Danmark mange tyske flygtninge, der ankom efter en dramatisk flugt over Østersøen, mens landet stadig var besat. Efter befrielsen i maj 1945 overgik de ca. 200.000 tyske flygtninge til dansk administration; fra de mange opholdssteder i kaserner, skoler, forsamlingshuse og private hjem blev flygtningene overført til større flygtningelejre. Dels ville man undgå fraternisering og sikre sig, at flygtningene faktisk vendte 'hjem' til Tyskland, når landet var klar til at modtage dem; men man ville også beskytte flygtningene mod den danske befolkning, der havde svært ved at acceptere, at der stadig var tyskere i landet - de sidste flygtninge forlod Danmark i 1949.
For disse flygtninge og deres efterkommere er det meget vanskeligt at finde kilder, der beskriver deres ophold i landet
Varde Museum har udarbejdet en oversigt over, hvilke kilder man kan finde på Rigsarkivet, Landsarkiverne og Lokalarkiverne
KirkebøgerneKirkebøgerne for de berørte sogne har registreret fødsler, konfirmationer, vielser og begravelser