Kirkebog: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| (26 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
[[Billede:Kirkebog 003.jpg|thumb|200px|Diverse kirkebøger på [[Landsarkivet for Nørrejylland]]]] | [[Billede:Kirkebog 003.jpg|thumb|200px|Diverse kirkebøger på [[Landsarkivet for Nørrejylland]]]] | ||
En '''kirkebog''' er en optegnelse eller protokol over kirkelige handlinger som eksempelvis [[dåb]], [[bryllup]] og [[begravelse]]. For slægtsforskere udgør kirkebøgerne vigtige [[kilder]]. Det er der flere grunde til. De er bevaret langt tilbage i tiden, de indeholder oplysninger om vigtige begivenheder i almindelige menneskers liv og de indeholder ofte oplysninger om slægtsforhold. F.eks. er forældre ofte nævnt i forbindelse med dåb og [[konfirmation]] | En '''kirkebog''' er en optegnelse eller protokol over kirkelige handlinger som eksempelvis [[dåb]], [[bryllup]] og [[begravelse]]. For slægtsforskere udgør kirkebøgerne vigtige [[kilder]]. Det er der flere grunde til. De er bevaret langt tilbage i tiden, de indeholder oplysninger om vigtige begivenheder i almindelige menneskers liv og de indeholder ofte oplysninger om slægtsforhold. F.eks. er forældre ofte nævnt i forbindelse med dåb og [[konfirmation]] | ||
Forkortelse: KB | |||
==Historie== | ==Historie== | ||
| Linje 15: | Linje 17: | ||
[[Billede:Kirkebog 001.jpg|thumb|200px|En typisk kirkebog, her opslået på en side med fødte mandkøn]] | [[Billede:Kirkebog 001.jpg|thumb|200px|En typisk kirkebog, her opslået på en side med fødte mandkøn]] | ||
Indholdet i kirkebøgerne kan være organiseret på flere forskellige måder. De ældste kirkebøger før 1813 er ofte ført kronologisk. D.v.s. at alle begivenheder er indført mellem hinanden i tidsmæssig rækkefølge. Forrest i disse bøger er indsat et register, som viser opdelingen. <br> | Indholdet i kirkebøgerne kan være organiseret på flere forskellige måder. De ældste kirkebøger før 1813 er ofte ført kronologisk. D.v.s. at alle begivenheder er indført mellem hinanden i tidsmæssig rækkefølge. Forrest i disse bøger er indsat et register, som viser opdelingen. <br> | ||
I 1813 blev der indført kirkebøger med fortrykte skemaer og fast opdeling. Her findes hver begivenhedstype i et særligt afsnit. Rækkefølgen af disse afsnit er fast, nemlig: [[dåb]], [[konfirmation]], [[vielse]], [[tilgangsliste]]r, [[afgangsliste]]r, | I 1813 blev der indført kirkebøger med fortrykte skemaer og fast opdeling. Her findes hver begivenhedstype i et særligt afsnit. Rækkefølgen af disse afsnit er fast, nemlig: [[dåb]], [[konfirmation]], [[vielse]], [[tilgangsliste]]r, [[afgangsliste]]r, begravelser, [[jævnførelsesregister]]. Indenfor afsnittene dåb, konfirmation og begravelse er drenge/mænd og piger/kvinder opført hver for sig. De kan enten stå i to adskilte afsnit eller på modstående sider, sådan at drenge/mænd står på venstresiderne og piger/kvinder på højresiderne.<br> | ||
Kirkebøgerne kan ses på [[Arkivalieronline]] | Kirkebøgerne kan ses på [[Arkivalieronline]] | ||
* Digitaliserede kirkebøger: [ | * Digitaliserede kirkebøger: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/collection/theme/1 oversigt] | ||
==Hertugdømmerne== | ==Hertugdømmerne== | ||
Vielsesregistre: Franz Schubert: Trauregister -1704/1750 fra (dele af) Schleswig, Holstein, Lauenburg og Lübeck kan lånes til gennemsyn på det Kgl. Bibliotek; søgeord 'Schubert' og 'Trauregister'. | Vielsesregistre: Franz Schubert: Trauregister -1704/1750 fra (dele af) Schleswig, Holstein, Lauenburg og Lübeck kan lånes til gennemsyn på det Kgl. Bibliotek; søgeord 'Schubert' og 'Trauregister'. | ||
===Sønderjylland=== | ===Sønderjylland=== | ||
I '''Sønderjylland''' indføres kontraministerialbøger allerede 1775, og præsterne skulle lave afskrifter af KB fra 1763 og frem. Derfor følger kirkebøgerne efter 1813 ikke generelt, kun i dele af Haderslev amt og på Als, samme mønster som i ''Kongeriget''. <br>Efter indførelsen af civil personregistrering i 1874 vil man kun finde folkekirkelige handlinger i kirkebøgerne. Børn, der ikke blev døbt i folkekirken, skal findes i de civile fødselsregistre. Denne ordning gælder stadig - se [[Trossamfund]]. Kirkebøgerne og de civile personregistre kan ses på [[Arkivalieronline]]; personregistrene findes lettest under de enkelte sognebeskrivelser på | I '''Sønderjylland''' indføres kontraministerialbøger allerede 1775, og præsterne skulle lave afskrifter af KB fra 1763 og frem. Derfor følger kirkebøgerne efter 1813 ikke generelt, kun i dele af Haderslev amt og på Als, samme mønster som i ''Kongeriget''. <br>Efter indførelsen af civil [[personregister|personregistrering]] i 1874 vil man kun finde folkekirkelige handlinger i kirkebøgerne. Børn, der ikke blev døbt i folkekirken, skal findes i de civile fødselsregistre. Denne ordning gælder stadig - se [[Trossamfund]]. Kirkebøgerne og de civile personregistre kan ses på [[Arkivalieronline]]; personregistrene findes lettest under de enkelte sognebeskrivelser på DS-Wiki; kirkebøgerne kan findes under [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/collection/theme/1 Arkivalieronline], på [https://www4.sa.dk/daisy_forside DAISY] eller via sognebeskrivelserne på DS-Wiki | ||
===Sydslesvig=== | ===Sydslesvig=== | ||
Kirkebøgerne fra Sydslesvig kan efter aftale mellem Statens Arkiver og Nordelbische Kirche ses på mikrokort på Statens Arkiver, dog på bestemte [http://www.sa.dk/content/dk/ydelser_og_produkter/servicedeklarationer/lan_og_benyttelse_af_mikrokort_af_kirkeboger_for_sogne_i_sydslesvig betingelser]; se [https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2014/10/Sydslesvigske_sogne_liste.pdf sogneliste] og læs nærmere i [http://www.slaegtogdata.dk/disapps/s_d_bladet/filer_gl/2009-3%20sl%C3%A6gt%20&%20data.pdf H. C. Elberg: Sydslesvigske kirkebøger] fra Slægt&Data 2009/3 s. 19 ff. | Kirkebøgerne fra Sydslesvig kan efter aftale mellem Statens Arkiver og Nordelbische Kirche ses på mikrokort på Statens Arkiver, dog på bestemte [http://www.sa.dk/content/dk/ydelser_og_produkter/servicedeklarationer/lan_og_benyttelse_af_mikrokort_af_kirkeboger_for_sogne_i_sydslesvig betingelser]; se [https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2014/10/Sydslesvigske_sogne_liste.pdf sogneliste] og læs nærmere i [http://www.slaegtogdata.dk/disapps/s_d_bladet/filer_gl/2009-3%20sl%C3%A6gt%20&%20data.pdf H. C. Elberg: Sydslesvigske kirkebøger] fra Slægt&Data 2009/3 s. 19 ff. | ||
Desuden er [https://www.archion.de/ Archion], de tyske evangeliske kirkers kirkebøger online, ved at være færdig med at lægge kirkebøger fra Sydslesvig op. [https://www.archion.de/de/das-portal/kosten/ Betalingstjeneste] | |||
'''Det danske mindretal'''<br> | |||
Optegnelser om kirkelige handlinger, der berørte det danske mindretal efter 1864, skal dels søges i de 'tyske' sognemenigheders kirkebøger [se ovenfor], dels i de kirkebøger, som de danske præster førte; de danske kirkebøger findes på det Arkivet på Dansk Centralbibliotek i Flensborg. Læs nærmere i Lars N. Henningsen: [https://slaegtsbibliotek.dk/929165.pdf Danske kirkebøger i Sydslesvig], Flensburg 1993 | |||
===Holsten=== | ===Holsten=== | ||
Kirkebøgerne i Holsten kan benyttes mod betaling på [http://www. | Kirkebøgerne i Holsten kan benyttes mod betaling på [http://www.archivnordkirche.de/index.php/Kirchenkreisarchive.html regionale kirkebogskontorer]. Det anbefales at tage kontakt med kirkebogskontoret, før et besøg planlægges | ||
En del kirkebøger fra Holsten kan ses på [https://www.archion.de/ Archion], og enkelte andre hos [https://www.ancestry.de Ancestry]. Begge er betalingstjenester | |||
==Tilgængelighed== | ==Tilgængelighed== | ||
| Linje 34: | Linje 43: | ||
==Kopiering== | ==Kopiering== | ||
Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg kopierer kirkebøgerne for at sikre dem og for at forbedre tilgængeligheden. Kirkebøger fra alle sogne før 1891 er fotograferet på mikrofilm. | |||
For tiden mellem 1813 og 1891 er det lidt forskelligt, om det er hovedbogen eller kontrabogen, der er affotograferet. For Nørrejylland, Fyn og staden København er det kontrabøgerne, der findes på mikrokortene. For Sønderjylland og Sjælland udenfor København samt Lolland-falster og Bornholm er det hovedbogen, der er brugt. | For tiden mellem 1813 og 1891 er det lidt forskelligt, om det er hovedbogen eller kontrabogen, der er affotograferet. For Nørrejylland, Fyn og staden København er det kontrabøgerne, der findes på mikrokortene. For Sønderjylland og Sjælland udenfor København samt Lolland-falster og Bornholm er det hovedbogen, der er brugt. | ||
| Linje 44: | Linje 53: | ||
==Kirkebøger online== | ==Kirkebøger online== | ||
Ud over kirkebøgerne på [https://www4.sa.dk/content/dk/ao-forside/find_kirkeboger? Arkivalieronline] og hos [https://familysearch.org/search/collection/2078555 Familysearch] finder man flere steder '''kirkebogsafskrifter ''': | Ud over kirkebøgerne på [https://www4.sa.dk/content/dk/ao-forside/find_kirkeboger? Arkivalieronline] og hos [https://familysearch.org/search/collection/2078555 Familysearch] finder man flere steder '''kirkebogsafskrifter ''': | ||
===Hele landet=== | ===Hele landet=== | ||
* [http://www.ddd.dda.dk/dddkiip/find_kirkebog.asp Kirkebøger] | * [http://www.ddd.dda.dk/dddkiip/find_kirkebog.asp Kirkebøger]: indtastede kirkebøger på DDA | ||
===Nørrejylland=== | ===Nørrejylland=== | ||
'''Sogne''' | '''Sogne''' | ||
* | * Se de enkelte sogne på DS-Wiki | ||
'''Herreder''' | '''Herreder''' | ||
* [http://www.milloup.dk/bf/index.htm Milloup] Mols-Djurs Sdr. herred, Hads-Ning herred, Voer-Nim herred, Framlev-Hjelmslev herred, Vrads-Tyrsting herred | * [http://www.milloup.dk/bf/index.htm Milloup] Mols-Djurs Sdr. herred, Hads-Ning herred, Voer-Nim herred, Framlev-Hjelmslev herred, Vrads-Tyrsting herred | ||
| Linje 112: | Linje 68: | ||
===Sønderjylland=== | ===Sønderjylland=== | ||
'''Sogne''' | |||
* | * Se de enkelte sogne på DS-Wiki | ||
===Fyn=== | ===Fyn=== | ||
'''Sogne''' | |||
* Se de enkelte sogne på DS-Wiki | |||
* | |||
* [http://www.nyborgbibliotek.dk/lokalweb/nbNyborgLokalarkiv/nyeorbeksider/kirkeboger.htm Nyborg]: Herrested, Langå, Svindinge, Øksendrup, Ørbæk | * [http://www.nyborgbibliotek.dk/lokalweb/nbNyborgLokalarkiv/nyeorbeksider/kirkeboger.htm Nyborg]: Herrested, Langå, Svindinge, Øksendrup, Ørbæk | ||
===Sjælland=== | ===Sjælland=== | ||
'''Sogne''' | |||
* | * Se de enkelte sogne på DS-Wiki | ||
===Bornholm=== | ===Bornholm=== | ||
* [http://www.kirkebog.dk Bornholmske kirkebøger] Bornholm før 1814 | * [http://www.kirkebog.dk Bornholmske kirkebøger] Bornholm før 1814 | ||
==Navneregistre== | ==Navneregistre== | ||
Ud over jævnførelsesregistre [ | Ud over jævnførelsesregistre [https://arkivalielister.dis-danmark.dk/ao_kb_vis_form.php?sogn=liste_1&emne=register navneregistre] i København og større købstadssogne findes også nyere navneregistre til | ||
* [http://danbbs.dk/~stst/kbh_kbg_reg Navneregistre | * [http://danbbs.dk/~stst/kbh_kbg_reg Navneregistre Københavns kirkebøger]: Arne Julins navneregistre over fødte (58.000), viede (5.300 par) og døde (11.000) i København og på Frederiksberg i 1700-1800-tallet | ||
==Litteratur== | ==Litteratur== | ||
* S. Nygård: [http://www.dis-danmark.dk/intro/danmarks_kirkeboeger.pdf Danmarks Kirkebøger], København 1933 | * S. Nygård: [http://www.dis-danmark.dk/intro/danmarks_kirkeboeger.pdf Danmarks Kirkebøger] -1891, København 1933 | ||
== Eksterne henvisninger == | == Eksterne henvisninger == | ||
* [http:// | * [http://ddd.dda.dk/dddkiip/find_kirkebog.asp Dansk Demografisk Database] indtastede kirkebøger | ||
* [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/collection/theme/1 Arkivalier Online] indscannede kirkebøger | |||
* [ | |||
* [http://www.history.fo/ Føroya Landsskjalasavn] Færøerne: indscannede kirkebøger for Færøerne | * [http://www.history.fo/ Føroya Landsskjalasavn] Færøerne: indscannede kirkebøger for Færøerne | ||
* [http://www.milloup.dk/bf Bente Feldballe] Kildeafskrifter omkring Aarhus | * [http://www.milloup.dk/bf Bente Feldballe] Kildeafskrifter omkring Aarhus | ||
* [http://minjyskeslaegt.dk/index.php?title=Kirkeb%C3% | * [http://minjyskeslaegt.dk/index.php?title=Kirkeb%C3%B8ger._Registre_og_afskrifter Birgit Juul Kristensen] Registre og afskrifter af kirkebøger fra hele landet | ||
* [http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=1 Hammerum Herred] Kildesamling fra Hammerum herred | * [http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=1 Hammerum Herred] Kildesamling fra Hammerum herred | ||
* [http://www.virgo-fyn.dk Virgo] Fynske kirkebøger | * [http://www.virgo-fyn.dk Virgo] Fynske kirkebøger | ||
Nuværende version fra 2. apr. 2024, 20:32
En kirkebog er en optegnelse eller protokol over kirkelige handlinger som eksempelvis dåb, bryllup og begravelse. For slægtsforskere udgør kirkebøgerne vigtige kilder. Det er der flere grunde til. De er bevaret langt tilbage i tiden, de indeholder oplysninger om vigtige begivenheder i almindelige menneskers liv og de indeholder ofte oplysninger om slægtsforhold. F.eks. er forældre ofte nævnt i forbindelse med dåb og konfirmation
Forkortelse: KB
Historie
Den ældste danske kirkebog stammer fra Hjordkær Sogn i Sønderjylland. De første indførsler i denne bog er fra året 1573. Der er enkelte sogne, hvor kirkebøgerne rækker næsten lige så langt tilbage; men først i 1645 fik præsterne i Sjællands Stift påbud om at føre kirkebøger og året efter blev loven udstrakt til hele landet. Det skete ved to kongelige missiver til biskopperne. Det første den 20. maj 1645 til Biskoppen over Sjælland Stift og det andet den 17. maj 1646 til Landets øvrige Biskopper.
Loven sagde imidlertid ikke noget om, hvordan kirkebøgerne skulle føres, og slet ikke noget om, hvordan de skulle opbevares. Derfor er der stor variation i indholdet i disse tidlige kirkebøger, og mange er gået tabt i tidens løb pga. præstegårdsbrande og dårlige opbevaringsforhold.
I 1763 blev det pålagt præsterne i Slesvig stift, at kirkebøgerne fra nu af skulle føres i to eksemplarer. Samme ordning indførtes først i 1813 i kongeriget Danmark samt i Ribe stift og de dele af Slesvig, som oprindeligt havde hørt under Odense stift. Derfor er der en del sogne, hvor kirkebøgerne ikke rækker længere tilbage end dette år. Til gengæld blev kirkebøgerne i kongeriget ved denne lejlighed standardiseret og førtes herefter i bøger med standardiseret opbygning og fortrykte skemaer.
Kongeriget
Indholdet i kirkebøgerne kan være organiseret på flere forskellige måder. De ældste kirkebøger før 1813 er ofte ført kronologisk. D.v.s. at alle begivenheder er indført mellem hinanden i tidsmæssig rækkefølge. Forrest i disse bøger er indsat et register, som viser opdelingen.
I 1813 blev der indført kirkebøger med fortrykte skemaer og fast opdeling. Her findes hver begivenhedstype i et særligt afsnit. Rækkefølgen af disse afsnit er fast, nemlig: dåb, konfirmation, vielse, tilgangslister, afgangslister, begravelser, jævnførelsesregister. Indenfor afsnittene dåb, konfirmation og begravelse er drenge/mænd og piger/kvinder opført hver for sig. De kan enten stå i to adskilte afsnit eller på modstående sider, sådan at drenge/mænd står på venstresiderne og piger/kvinder på højresiderne.
Kirkebøgerne kan ses på Arkivalieronline
- Digitaliserede kirkebøger: oversigt
Hertugdømmerne
Vielsesregistre: Franz Schubert: Trauregister -1704/1750 fra (dele af) Schleswig, Holstein, Lauenburg og Lübeck kan lånes til gennemsyn på det Kgl. Bibliotek; søgeord 'Schubert' og 'Trauregister'.
Sønderjylland
I Sønderjylland indføres kontraministerialbøger allerede 1775, og præsterne skulle lave afskrifter af KB fra 1763 og frem. Derfor følger kirkebøgerne efter 1813 ikke generelt, kun i dele af Haderslev amt og på Als, samme mønster som i Kongeriget.
Efter indførelsen af civil personregistrering i 1874 vil man kun finde folkekirkelige handlinger i kirkebøgerne. Børn, der ikke blev døbt i folkekirken, skal findes i de civile fødselsregistre. Denne ordning gælder stadig - se Trossamfund. Kirkebøgerne og de civile personregistre kan ses på Arkivalieronline; personregistrene findes lettest under de enkelte sognebeskrivelser på DS-Wiki; kirkebøgerne kan findes under Arkivalieronline, på DAISY eller via sognebeskrivelserne på DS-Wiki
Sydslesvig
Kirkebøgerne fra Sydslesvig kan efter aftale mellem Statens Arkiver og Nordelbische Kirche ses på mikrokort på Statens Arkiver, dog på bestemte betingelser; se sogneliste og læs nærmere i H. C. Elberg: Sydslesvigske kirkebøger fra Slægt&Data 2009/3 s. 19 ff.
Desuden er Archion, de tyske evangeliske kirkers kirkebøger online, ved at være færdig med at lægge kirkebøger fra Sydslesvig op. Betalingstjeneste
Det danske mindretal
Optegnelser om kirkelige handlinger, der berørte det danske mindretal efter 1864, skal dels søges i de 'tyske' sognemenigheders kirkebøger [se ovenfor], dels i de kirkebøger, som de danske præster førte; de danske kirkebøger findes på det Arkivet på Dansk Centralbibliotek i Flensborg. Læs nærmere i Lars N. Henningsen: Danske kirkebøger i Sydslesvig, Flensburg 1993
Holsten
Kirkebøgerne i Holsten kan benyttes mod betaling på regionale kirkebogskontorer. Det anbefales at tage kontakt med kirkebogskontoret, før et besøg planlægges
En del kirkebøger fra Holsten kan ses på Archion, og enkelte andre hos Ancestry. Begge er betalingstjenester
Tilgængelighed
Efter indførelsen af den elektroniske kirkebog i 2003 er alle kontraministerialbøger før 2003 og alle hovedministerialbøger før 1891 afleveret til de respektive landsarkiver. Ifølge arkivloven er kirkebøgerne på Statens Arkiver tilgængelige for offentligheden efter en frist på 50 år. Registrene over begravede dog allerede efter 10 år.
Kopiering
Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg kopierer kirkebøgerne for at sikre dem og for at forbedre tilgængeligheden. Kirkebøger fra alle sogne før 1891 er fotograferet på mikrofilm.
For tiden mellem 1813 og 1891 er det lidt forskelligt, om det er hovedbogen eller kontrabogen, der er affotograferet. For Nørrejylland, Fyn og staden København er det kontrabøgerne, der findes på mikrokortene. For Sønderjylland og Sjælland udenfor København samt Lolland-falster og Bornholm er det hovedbogen, der er brugt.
Mikrokortene findes på læsesalene på alle Statens arkiver samt på mange lokalarkiver. De kan også købes hos Statens Arkivers Filmningscenter.
Derudover har disse mikrokort dannet grundlag for Arkivalieronline, idet Statens Arkivers Filmningscenter har scannet kortene ind til brug på siden. Dermed kan kirkebøgerne ses online frem til tilgængelighedsgrænsen. De nyere kirkebøger findes ofte i en gammel og en ny version, så læseligheden er væsentlig forbedret
Kirkebøger online
Ud over kirkebøgerne på Arkivalieronline og hos Familysearch finder man flere steder kirkebogsafskrifter :
Hele landet
- Kirkebøger: indtastede kirkebøger på DDA
Nørrejylland
Sogne
- Se de enkelte sogne på DS-Wiki
Herreder
- Milloup Mols-Djurs Sdr. herred, Hads-Ning herred, Voer-Nim herred, Framlev-Hjelmslev herred, Vrads-Tyrsting herred
- Hammerum Herred en række sogne i Hammerum herred
- Slavs Herred Slavs herred til 1814
- Tyrsting, Vrads, Voer, Nim, Nørvang og Tørrild herreder V -1814 i Tyrsting, Vrads, Voer, Nim, Nørvang og Tørrild herreder; kun vielser, hvor een part var udensogns
Amter
- Thisted-Viborg amter Thisted og Viborg amt: D efter 1892 (beg.), Viede 1700-1756, Døde 1700-tallet (delvis)
Sønderjylland
Sogne
- Se de enkelte sogne på DS-Wiki
Fyn
Sogne
- Se de enkelte sogne på DS-Wiki
- Nyborg: Herrested, Langå, Svindinge, Øksendrup, Ørbæk
Sjælland
Sogne
- Se de enkelte sogne på DS-Wiki
Bornholm
- Bornholmske kirkebøger Bornholm før 1814
Ud over jævnførelsesregistre navneregistre i København og større købstadssogne findes også nyere navneregistre til
- Navneregistre Københavns kirkebøger: Arne Julins navneregistre over fødte (58.000), viede (5.300 par) og døde (11.000) i København og på Frederiksberg i 1700-1800-tallet
Litteratur
- S. Nygård: Danmarks Kirkebøger -1891, København 1933
Eksterne henvisninger
- Dansk Demografisk Database indtastede kirkebøger
- Arkivalier Online indscannede kirkebøger
- Føroya Landsskjalasavn Færøerne: indscannede kirkebøger for Færøerne
- Bente Feldballe Kildeafskrifter omkring Aarhus
- Birgit Juul Kristensen Registre og afskrifter af kirkebøger fra hele landet
- Hammerum Herred Kildesamling fra Hammerum herred
- Virgo Fynske kirkebøger
- Richter: Dødsfald i Danmark (1791-1890)