Landskab: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
I Hertugdømmet Slesvig er '''landskabet''' en jurisdiktionsform ved siden af f.eks. købstad og herred. De fleste slesvigske landskaber lå i yderområder og havde forskellige grader af selvstyre under ledelse af f.eks. en '''staller''' | I Hertugdømmet Slesvig er '''landskabet''' en jurisdiktionsform ved siden af f.eks. købstad og herred. De fleste slesvigske landskaber lå i yderområder og havde forskellige grader af selvstyre under ledelse af f.eks. en '''staller''' | ||
'''Femern'' ''ty.: Fehmarn'' under en landfoged; de fire kirkesogne fungerede som underretsdistrikter, mens Burg havde købstadsrettigheder udenfor landskabsordningen | '''Femern''' ''ty.: Fehmarn'' under en landfoged; de fire kirkesogne fungerede som underretsdistrikter, mens Burg havde købstadsrettigheder udenfor landskabsordningen | ||
'''Stabelholm''' ''ty.: Stapelholm'', der 1777 lægges under Hütten amt, men bevarer en høj grad af selvstændighed til 1867 | '''Stabelholm''' ''ty.: Stapelholm'', der 1777 lægges under Hütten amt, men bevarer en høj grad af selvstændighed til 1867 | ||
Linje 9: | Linje 9: | ||
'''Nordstrand''' under ledelse af en staller og forvaltet efter en landskabslov, der fastlægges skriftligt omkr. 1572. Landskabets særstatus ophæves 1853 | '''Nordstrand''' under ledelse af en staller og forvaltet efter en landskabslov, der fastlægges skriftligt omkr. 1572. Landskabets særstatus ophæves 1853 | ||
'''Østerland-Før''' ''ty.:Osterland-Föhr'' havde egen underret, bestående af et rådmandskollegium, indtil 1867 | '''Østerland-Før''' ''ty.: Osterland-Föhr'' havde egen underret, bestående af et rådmandskollegium, indtil 1867 | ||
'''Sild''' ''ty.: Sylt'' havde egen underret, bestående af et rådmandskollegium, indtil 1864 | '''Sild''' ''ty.: Sylt'' havde egen underret, bestående af et rådmandskollegium, indtil 1864 | ||
I folketællingerne vil beboerne i de berørte sogne skulle findes i folketællingslister for landskabet; hvor der er [[kongerigske enklaver]] som på Sild/Sylt og Før/Föhr, vil man skulle lede efter alle beboere i lister for [[Hertugdømmet Slesvig]] hhv. [[Ribe Amt]] | I folketællingerne vil beboerne i de berørte sogne skulle findes i folketællingslister for landskabet; hvor der er [[kongerigske enklaver]] som på Sild/Sylt og Før/Föhr, vil man skulle lede efter alle beboere i lister for [[Hertugdømmet Slesvig]] hhv. [[Ribe Amt]] |
Versionen fra 20. nov. 2013, 11:16
I Hertugdømmet Slesvig er landskabet en jurisdiktionsform ved siden af f.eks. købstad og herred. De fleste slesvigske landskaber lå i yderområder og havde forskellige grader af selvstyre under ledelse af f.eks. en staller
Femern ty.: Fehmarn under en landfoged; de fire kirkesogne fungerede som underretsdistrikter, mens Burg havde købstadsrettigheder udenfor landskabsordningen
Stabelholm ty.: Stapelholm, der 1777 lægges under Hütten amt, men bevarer en høj grad af selvstændighed til 1867
Ejdersted ty.: Eiderstedt under ledelse af en staller og forvaltet efter en landskabslov, der stadfæstes sidste gang 1853. Landskabet Ejdersted har også en særlig status i preussisk tid
Nordstrand under ledelse af en staller og forvaltet efter en landskabslov, der fastlægges skriftligt omkr. 1572. Landskabets særstatus ophæves 1853
Østerland-Før ty.: Osterland-Föhr havde egen underret, bestående af et rådmandskollegium, indtil 1867
Sild ty.: Sylt havde egen underret, bestående af et rådmandskollegium, indtil 1864
I folketællingerne vil beboerne i de berørte sogne skulle findes i folketællingslister for landskabet; hvor der er kongerigske enklaver som på Sild/Sylt og Før/Föhr, vil man skulle lede efter alle beboere i lister for Hertugdømmet Slesvig hhv. Ribe Amt