Kongerigske enklaver

Fra DIS-wiki

Skift til: Navigation, Søgning
De kongerigske enklaver markeret i blåt

Før krigen i 1864 bestod det danske monarki af kongeriget Danmark samt hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Alle fire områder hørte under den enevældige monark; men regeringen i København var delt i Danske Kancelli, der var ansvarlig for kongeriget samt finanserne, og Tyske Kancelli, der stod for hertugdømmerne og udenrigspolitikken. Kongeriget og hertugdømmerne havde hver sin lovgivning og det officielle sprog var dansk i kongeriget og tysk i hertugdømmerne.

I den nordlige og vestlige del af Slesvig var der imidlertid en række små områder, som hørte til kongeriget. De var opstået, da dronning Margrete 1. opkøbte en række godser i sit forsøg på at samle riget. Selv om disse enklaver lå inde i hertugdømmet Slesvig hørte de under Danske Kancelli og Ribe Amt, og de var underlagt dansk lov. Se de større og sommetider meget små enklaver på DigDag; en søgning på dobbeltkort med kategorierne 'amt' og 'birk' viser, hvilke enklaver der i Haderslev amt hørte under Riberhus birk - dette har konsekvenser for, hvor man finder folketællingslisterne

Til de kongerigske enklaver hørte især områder i Frøs Herred, Hviding Herred samt Tønder, Højer og Lø Herred, men også øen Amrum og den vestlige del af Før.

Enklaverne var meget forskellige i størrelse. I enkelte tilfælde kunne de omfatte et helt sogn. Det var f.eks. tilfældet med Ballum og Amrum. I andre tilfælde bestod en enklave af en enkelt eller ganske få gårde og huse.

Efter krigen i 1864 skete der en udveksling af områder, så de kongerigske enklaver blev overført til Slesvig og dermed til Tyskland. Til gengæld blev Ribe Herred, Nørre Tyrstrup Herred syd for Kolding og Ærø overført til Danmark.

For folketællingerne er følgen, at befolkningen i de berørte sogne skal søges under to forskellige årstal 1801/1803 hhv. 1834/1835.

Personlige værktøjer