Slægtsforskning i Sønderjylland

Slægtsforskning i Sønderjylland kræver ofte, men ikke altid, at man husker områdets historie: Sønderjylland eller hertugdømmet Slesvig blev til 1864 regeret af den danske konge, men var ikke en del af Danmark

• Til 1864: nordgrænsen gik nogenlunde fra bunden af Kolding fjord langs Kongeåen til Vadehavet, sydgrænsen gik langs Ejderen til nord for Kiel, men der fandtes en del danske enklaver imellem de to grænser
• 1864: grænsen blev trukket ved Kongeåen og korrigeret syd for Kolding fjord og syd om Ribe herred. Enklaverne forsvandt
• 1920: grænsen blev trukket fra nord for Flensborg til syd for Tønder; dvs. Tønder amt blev delt i to, og Bov sogn afgav den sydøstlige del til og modtog Frøslev fra Handewitt sogn

Administrativ inddeling

1864 var området inddelt i herreder, men desuden i en række jurisdiktioner, som ikke kendes i Kongeriget: kog, fogderi, 1. Angler og 2. Angler godsdistrikt, landskab. Der var også endel spredt kirkegods, som ikke hørte under herredet. Derfor er folketællingslisterne til 1864 ikke ført efter sogn; man skal finde eet sogns beboere i flere protokoller. På DS-Wikis sognesider finder man links til alle protokoller, der omfatter beboerne i kirkesognet.

Efter 1864 indføres efterhånden preussisk forvaltning. I slutningen af 1875 flyttes personadministrationen fra kirken til kommunerne og der indrettes personregistre. Her føres alle kommunens fødsler, borgerlige vielser, der var obligatoriske til 1926, og dødsfald. I fødselsregistrene finder man altså det korrekte navn og eventuelle navneændringer - præsten noterer selvfølgelig de børn han døber, men altså ikke de børn, der ikke hører til folkekirken. Antallet af kommuner var større end antallet af sogne; derfor er der på DS-Wikis sognesider ofte linket til flere personregisterprotokoller, ligesom ændringer i kommunernes omfang gennem årene bliver noteret.

Slesvigs amter før 1864

Sogne (blå) og preussiske kommuner ca. 1885

Administrative særforhold

Folketællinger

Man opdager hurtigt, at et par af folketællingsårene afviger fra de kongerigske: 1803 (ikke 1801) og 1835 (ikke 1834) – og for årene 1864-1920 leder man forgæves efter folketællinger fra Sønderjylland. De preussiske FT-lister er destrueret. De eneste, der har overlevet, er folketællingskort for danske statsborgere på tysk jord 1885, og de er spændende, for her finder man de danske statsborgere, der boede i Sønderjylland, de såkaldte optanter

Kirkebøger

Kirkebøgerne byder på den udfordring, at de som så mange andre administrative kilder ofte er ført på tysk. De fleste ord kan findes i DS-Wikis tyske ordliste; med de centrale gloser på plads er opgaven løst. De fleste tysksprogede stednavne finder man også på DS-Wikis sognesider, hvor alle sognenavne er noteret på både dansk og tysk. Ellers dækker den tyske stednavnedatabase [GOV] de fleste tosprogede stednavne i Sønderjylland.
Kirkebøgerne fra Sydslesvig kan man (indtil ca. 1880) se på mikrokort på RAs forskellige afdelinger – eller (mod betaling) læse online hos [Archion.de Archion], der gør tyske evangeliske KB tilgængelige op til fristen på 110/80/30 (FVD) år.
I øvrigt er der i Sønderjylland dobbelt kirkebogsføring allerede fra 1763 (ikke 1814).

Skifter

Næste skridt efter ’kød på historien’ er normalt skifter. Her bliver det ligesom med lægdsrullerne klart, at Sønderjylland ikke var under kongerigsk lovgivning.
Man finder kun ganske få skifter fra Sønderjylland, da skifter ikke var et offentligt anliggende; de, der findes, er registreret på DDD, så man let finder frem til den scannede version. I preussisk tid var boskifter og testamenter en privat sag, der kun sjældent har efterladt sig spor i advokaternes privatarkiver.