Folketælling

Fra DIS-wiki

Skift til: Navigation, Søgning
Folketællingsskema, 1916

En folketælling er en officiel optælling og/eller registrering af alle personer, som bor eller opholder sig indenfor et bestemt område. Det kan være et land, et amt, en by eller et sogn. Optællingen foretages som regel på en bestemt dato, og giver dermed et øjebliksbillede af befolkningens sammensætning. De indeholder altså hele befolkningen både de kendte og de ukendte.

Som kilde i slægtsforskningen er folketællinger interessante, fordi de fortæller, hvilke personer, der på denne dag boede i hver husstand, og hvordan de er i familie med hinanden. Derudover indeholder folketællingerne oplysninger som alder, fødselsdag og fødested, der gør det nemmere, at finde personerne i kirkebøgerne.

Denne artikel handler primært om folketællinger fra det danske monarki. Vedrørende folketællinger fra Storbritannien og USA, se under Census.

Indholdsfortegnelse

Folketællingsår

Den første folketælling i Danmark blev gennemført i 1769. Den viste, at der på det tidspunkt var 797.584 indbyggere i kongeriget Danmark, hvoraf de 80.000 boede i København. Frem til 1970 blev der gennemført ialt 27 landsdækkende folketællinger.

Landsdel Folketællingsår
Kongeriget Danmark 1769, 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1885 (kun København) 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970
Slesvig 1769, 1803, 1835, 1840, 1845, 1855, 1860
Holsten 1769, 1803, 1835, 1840, 1845, 1855, 1860 og 1864
Lauenburg 1845, 1855 og 1860
Grønland 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1901, 1911, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970
Færøerne 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970
Trankebar 1835
Frederiksnagore 1840
Dansk Vestindiske øer 1841, 1846, 1850, 1855, 1857, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1911

Efter 1970 bliver der ikke gennemført folketællinger i traditionel forstand. I stedet bliver der med jævne mellemrum gennemført systematiske udtræk af Det Centrale Personregister (CPR-registret), som blev oprettet i 1968.

Derudover er der gennemført en række lokale folketællinger eller mandtal i dele af landet, herunder: Sjællands stift 1771, København 1885 og 1895, Aalborg og Nibe 1819.

Datoer

De første folketællinger blev gennemført om sommeren. I perioden 1801-1921 foregik tællingerne i februar og fra 1925 om efteråret.

  • 1769: 15. august
  • 1787: 1. juli
  • 1801: 1. februar
  • 1834: 18. februar
  • 1840-1921: 1. februar
  • 1925-1950: 5. november
  • 1960: 26. september
  • 1965: 27. september
  • 1970: 9. november

Gennemførelsen

Det overordnede ansvar for gennemførelsen af folketællinger lå i begyndelsen hos Rentekammeret. I 1797 overgik ansvaret for så vidt angik Danmark, Norge, Færøerne og Grønland til det Dansk-Norske Tabelkontor. Det blev senere til Statistisk Bureau (1850), Statistisk Departement (1913) og endelig Danmarks Statistik (1966). I Hertugdømmerne lå det overordnede ansvar hos Tyske Kancelli.

Den praktiske gennemførelse påhvilede i købstæderne magistraten, hjulpet af rodemestrene. I landsognene lå ansvaret hos sognepræsten, der skulle hjælpes af degne og skoleholdere. Afvigende herfra lå ansvaret i Hertugdømmerne hos herredsfogederne. I praksis foregik folketællingerne i nogle tilfælde ved, at listeføreren (rodemester, degn eller betroet gårdmand) gik fra hus til hus for at tælle beboerne. I andre tilfælde blev beboerne sammenkaldt efter gudstjenesten om søndagen, hvor sognepræsten så talte op.

Ved den første folketælling i 1769 skulle de lokale myndigheder blot indberette de samlede tal. Derfor er denne folketælling ikke særlig interessant i slægtsforskningssammenhæng. Der findes dog enkelte sogne og byer, hvor lokale lister med mere udførligt indhold er bevaret. Fra 1787 er alle folketællinger foretaget ved hjælp fortrykte skemaer. Den første folketælling, der blev registreret direkte på hulkort og magnetbånd, var i 1965.

Registrerede oplysninger

Indholdet af folketællingerne er skiftet gennem årene således:

År Indhold af folketællingen
1787, 1801/3 adresse, navn, familiestand, alder, ægteskabelig stilling, ægteskabs nummer, erhverv
1834/5, 1840 adresse, navn, alder, ægteskabelig stilling, erhverv/familiestand (i Holsten også religion)
1845 adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand
1850 adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand, handicap
1855, 1860 adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand, religion, handicap
1870 adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv, familiestand, religion, handicap
1880, 1890 adresse, familier/husstand, navn, køn, alder, ægteskabelig stilling, religion, fødested, erhverv/familiestand, handicap
1901, 1906, 1911 adresse, matikelnr, navn, køn, fødselsdato, ægteskabelig stilling, religion, fødested, opholdssted, erhverv/familiestand, arbejdsplads, handicap
1916 adresse, navn, køn, fødselsdato, religion, erhverv/familiestand, handicap

Tabtgåede folketællinger

De udfyldte folketællingsskemaer fra 1787 og senere skulle indsendes til centraladministrationen. De fleste af dem er stadig bevaret og findes på Rigsarkivet. Der er dog visse undtagelser se Tabte folketællinger.

En del skemaer er gået tabt i tidens løb. Hertil hører det meste af København 1834 og en række købstæder 1840. Men der mangler også enkelte sogne i de fleste andre folketællinger. Ved folketællingerne 1935, 1945 og 1955 blev de originale skemaer makuleret efter den statistiske behandling. Fra disse år er der altså kun bevaret de samlede tal.

År Tabtgået
1787 Christiansø Sogn
1801 Fuglslev Sogn (kun delvis), Brede Sogn, Frederiksborg Slotssogn
1834 Staden København med undtagelse af Skt. Annæ Østre og Skt. Annæ Vester kvarterer
1840 Frederikshavn, Mors (hele øen med Nykøbing Mors), Mariager, Grenå, Husby Sogn, Sønder Nissum Sogn, Varde, Middelfart, Fåborg, Korsør (kun delvis), Frederikssund, Svaneke, Præstø, Rødby
1845 Husby Sogn, Sønder Nissum Sogn, Jordrup Sogn, Lejrskov Sogn, Galmsbüll sogn
1850 Hyllebjerg Sogn, Hornum Sogn, Stouby Sogn, Kværndrup Sogn
1855 Store dele af Slesvig
1880 Hobro, Brønshøj Sogn
1890 Gentofte Sogn

Tilgængelighed

De bevarede folketællingsskemaer er en vigtig kilde i slægtsforskningen. Ifølge arkivloven er de frit tilgængelige efter 75 år. De fleste ældre folketællinger er i dag mikrofilmet og findes på alle Statens Arkivers læsesale samt på mange lokalarkiver. De kan også købes gennem Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg.

Siden 1992 har en kreds af flere hundrede frivillige arbejdet med indtastning af folketællinger i Kildeindtastningsprojektet. Der er allerede indtastet over 14 millioner personer fra forskellige folketællinger, herunder de komplette folketællinger 1787, 1801, 1834, 1840 og 1845 fra kongeriget samt 1803 og 1845 fra Hertugdømmet Slesvig. AF FT 1803 fra Hertugdømmet Holsten er 50% indtastet, ligesom flere FT fra Grønland og Færøerne er færdiggjort. Disse indtastede folketællinger er tilgængelige via Dansk Demografisk Database online eller på CD.

I forbindelse med projektet Arkivalier Online indscanner Statens Arkiver folketællingerne 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1880, 1890, 1906, 1911, 1916 fra kongeriget (uden Sønderjylland) og 1921, 1925, 1930 og 1940 fra kongeriget inklusiv Sønderjylland og gør dem tilgængelige via Internet.

Hertugdømmet Slesvig

Perioden til 1864

Folketællingslisterne fra hertugdømmet Slesvig er indtastet på DDA og fremover tilgængelige på Arkivalieronline. Desuden er originallisterne for FT 1835, 1840, 1855 og 1860 scannede og kan søges på DAISY. Da de enkelte sogne forekommer spredt over flere lister og dermed er vanskelige at finde, er disse søgt frem og kan ses under de enkelte sogne på DIS-Wiki.

Registreringen blev foretaget efter jurisdiktioner, og ikke - som i Kongeriget - efter sogn. Jurisdiktionerne specielt i godsområderne i den østlige del af hertugdømmet er på landkortet et spraglet puslespil, der kan opdele ét sogns beboere på mange forskellige folketællingsprotokoller. Se oversigt på Wikipedia og brug DigDag: lav en dobbeltsøgning på sogn og retslig inddeling herred, og nærlæs derpå f.eks. forholdene på Sundeved

arkivalieronline skal de slesvigske folketællinger findes som en undergruppe under Stedbetegnelse

Sognene er de samme, som kendes fra kirkebøgerne på arkivalieronline hhv. de sydslesvigske mikrokort. I billedfilerne på arkivalieronline vil der ofte være beboere fra flere sogne på hvert billede; normalt er det markeret med blyantskrift på arket, hvilken husstand der hører til hvilket sogn. Men i marsksognene vil det ofte være umuligt at se, hvilket sogn en bestemt familie var tilknyttet. Her vil man opleve, at samme billed-serie findes i flere sogne-mapper. Dette er markeret med en såkaldt plakat, en moderne maskinskrevet oversigt over indholdet af de følgende filer.

Jurisdiktionerne er f.eks.

  • herred
  • købstad
  • godsdistrikt, f. eks. Augustenborg godsdistrikt
  • 1. Angler godsdistrikt
  • 2. Angler godsdistrikt
  • oktrojerede koge
  • fogderi
  • landskab

Amterne

Amtsinddelingen fra 1920 og frem, dvs. efter genforeningen er brugt både i Sønderjylland og Sydslesvig. Dermed synliggøres den nyopdeling omkring Tønder og Flensborg, som genforeningen medførte. Det betyder følgende:

  • Nørre Tyrstrup herred: Vejle amt
  • Ærø: Svendborg amt
  • Bov: Aabenraa amt

Undtagelser herfra:

  • Kongerigske enklaver: foreløbig Ribe amt
  • Riberhus birk med sogne i Haderslev og Tønder amt: foreløbig Ribe amt

1864-1920

Sønderjylland blev en del af Preussen efter krigen i 1864. Den preussiske forvaltning gennemførte folketællinger i perioden, men destruerede listerne, når de var evalueret af statistikerne.

Kilder

  • Metode og Data nr. 84, 2001:1
  • Ole Degn, Alle skrives i mandtal, Folketællinger og deres brug, Akivernes Informationsserie, Rigsarkivet, 31 s., 1991.

Indtastede folketællinger

(ud over FT på DDA)

Eksterne henvisninger

Personlige værktøjer
Andre sprog