Nye sider

Spring til navigation Spring til søgning
Nye sider
Skjul registrerede brugere | Skjul bots | Vis redirects
(nyeste | ældste) Se ( | 50 ældre) (20 | 50 | 100 | 250 | 500)
  • 7. mar. 2024, 15:35Stubbergård (hist | redigér) ‎[2.557 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Stubbergård''' ligger i Sevel Sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, nu Holstebro Kommune. Stubbergård var indtil Reformationen Stubber Kloster, men blev i 1547 oprettet som hovedgården Stubbergård. Gården var i perioden 1662 til 1790 delt mellem mange ejere, hvis anparter i gården blev nedarvet gennem generationer. <br/> I dag drives der skov- og landbrug på gården. Stubbergård havde fæstegods i sognene Haderup, [[Sahl Sogn|Sahl]...")
  • 7. mar. 2024, 07:27Stenumgård (hist | redigér) ‎[2.544 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Stenumgård''' ligger i Råsted Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt, nu Holstebro Kommune. Stenumgård er en gammel hovedgård, der har eksisteret siden begyndelsen af 1500-tallet. Gården blev udstykket i 1922 og er i dag et land- og skovbrug på 84 hektar.<br/> Stenumgård havde fæstegods i sognene Idom, Råsted og Vinding. ==Skifteprotokol== * Arkivskaber: Stenumgård Gods...")
  • 6. mar. 2024, 08:32Gjeddesdal (hist | redigér) ‎[3.323 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Gjeddesdal''' ligger i Greve Sogn, Tune Herred, Roskilde Amt, nu Greve Kommune. Gjeddesdal blev først oprettet i slutningen af 1600-tallet og var i en kort periode i slutningen af 1700-tallet oprettet som stamhus. Godset var så stort, at ejeren i 1730 udskilte knap halvdelen af jorderne og oprettede herregården Benzonsdal.<br/> I dag drives godset som et moderne og effektivt planteavlslandbrug. Gjeddesdal havde fæstegods i sognene [[Dåstrup Sogn|Dåstrup]...")
  • 5. mar. 2024, 16:12Dalsgård (hist | redigér) ‎[2.473 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Dalsgård''' ligger i Vive Sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt, nu Mariagerfjord Kommune. Dalsgård har eksisteret siden begyndelsen af 1400-tallet. Gården blev i 1916 købt af Husmændenes Udstykningsforening for Aalborg Amt, som oprettede 11 husmandbrug på jorderne. Siden blev hovedparcellen solgt.<br/> Dalsgård Gods er i dag på 125 hektar. Dalsgård havde fæstegods i sognene Ove, Rostrup, Skelund, Valsgå...")
  • 4. mar. 2024, 12:59Bredeshave (hist | redigér) ‎[2.393 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Bredeshave''' ligger i Snesere Sogn, Bårse Herred, Præstø Amt, nu Næstved Kommune. Bredeshave blev oprettet i 1782 som en avlsgård under Bækkeskov Gods og blev først en selvstændig herregård i 1802. <br/> Marjattahjemmenes Støttefond overtog Bredeshave i 2004, og ejendommen fungerer nu som en selvstændig institution for udviklingshæmmede. Bredeshave havde fæstegods i Snesere Sogn. ==Skifteprotokol== * Arkivskaber: Bredeshave Gods * Arkivserie...")
  • 4. mar. 2024, 10:02Biskopstorp (hist | redigér) ‎[2.360 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Biskopstorp''' ligger i Simmerbølle Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, nu Langeland Kommune. Biskopstorp var oprindelig en landsby bestående af tre gårde. Først i midten af 1700-tallet har vi navnet på en bestemt ejer, nemlig en Johan Christoffer von Pultz. <br/> Godset er i dag på 250 hektar med Frodeslundgaard og Peidergården. Biskopstorp havde fæstegods i sognene Simmerbølle og Tullebølle. ==...")
  • 4. mar. 2024, 07:41Sohngårdsholm (hist | redigér) ‎[3.358 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Sohngårdsholm''' lå i Nørre Tranders Sogn, nu Vejgård Sogn, Fleskum Herred, Aalborg Amt, nu Aalborg Kommune. Sohngårdsholm hed oprindelig Filsted Ladegaard og var indtil 1664 en avlsgård (ladegård) under Aalborghus Slot og var dermed en del af Kronens besiddelser. Den fik sit nuværende navn i 1688, og samtidig fik gården hovedgårdsprivilegier.<br/> Aalborg Kommune købte stedet i 1925, og i dag tilhører den Sohngaardsholm ApS, der har indrettet...")
  • 3. mar. 2024, 18:08Ørumgård (Midtjylland) (hist | redigér) ‎[2.537 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Ørumgård''' ligger i Ørum Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt, nu Hedensted Kommune. Ørumgård kan dateres tilbage til 1458. Bøndergodset blev frasolgt i 1790’erne, og i 1820 blev gården solgt til greven på det nærliggende Rosenvold. <br/> Ørumgård er fortsat et yderst veldrevet landbrug og ejes nu af et investeringsselskab. Ørumgård havde fæstegods i Ørum Sogn ==Forskellige sager== * Arkivskaber: Ørum Gods (Bjerre herred) * Arkivserie: Forskelli...")
  • 2. mar. 2024, 10:16Brahesholm (hist | redigér) ‎[4.531 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Brahesholm''' ligger i Vedtofte, Båg Herred, Odense Amt, nu Assens Kommune. Brahesholm kendes tilbage til 1421, og gården hed indtil 1673 Vedtoftegård. <br/> Frederik Sigfried Rantzau fra Krengerup købte Brahesholm i 1775, og siden har de to gårde haft samme ejer. Brahesholm havde fæstegods i sognene Barløse, Dreslette, Flemløse, Hårby, Kerte, Klinte Sogn|Kli...")
  • 1. mar. 2024, 13:33Åstrup (Jylland) (hist | redigér) ‎[3.027 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Åstrup''' ligger i Hjørring, St. Hans Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt, nu Hjørring Kommune. Åstrups historie kan føres tilbage til starten af 1300-tallet. Gården har i tidens løb haft en række skiftende ejere, og en af disse fik i 1818 tilladelse til at udstykke hovedgården. <br/> Nuværende ejer driver land- og skovbrug på gården. Åstrup havde fæstegods i sognene Harritslev, Hjørring Købstad|Hj...")
  • 1. mar. 2024, 12:24Irup (hist | redigér) ‎[2.676 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Irup''' ligger i Hørdum Sogn, Hassing Herred, Thisted Amt, nu Thisted Kommune. Irup var i middelalderen en af Børglum bispestols mange gårde i Thy. <br/> Gården ejes i dag af Irup Hovedgård A/S og er et landbrug på 186 ha. Irup havde fæstegods i sognene Hassing, Hørdum, Skyum, Villerslev og Visby. ==Skifteprotokol== * Arkivskaber: Irup Gods * Arkivser...")
  • 29. feb. 2024, 12:43Broksø (hist | redigér) ‎[2.725 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Broksø''' ligger i Herlufmagle Sogn, Tybjerg Herred, Præstø Amt, nu Næstved Kommune. Broksø er en af landets yngre herregårde. Den er dannet omkring 1650 ud fra to gårde, der som de eneste lå på den lille halvø Spragelse. <br/> Broksø har siden 1931 været i slægten Riegels eje og er i dag en moderne land- og skovbrugsvirksomhed. Broksø havde fæstegods i Herlufmagle Sogn. ==Skifteprotokol== * Arkivskaber: Broksø Gods * Arkivserie: Skiftep...")
  • 29. feb. 2024, 07:32Blangstedgård (hist | redigér) ‎[3.141 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Blangstedgård''' ligger i det nuværende Korsløkke Sogn (tidligere Vor Frue Sogn (Odense), Odense Herred, Odense Amt, nu Odense Kommune. Blangstedgård tilhørte i 1309 biskop Peder Pagh, og odensebisperne benyttede gården som deres sommerlyststed. I 1540 fik Gråbrødre Kloster gården, som senere blev gjort til sædegård (herregård). Fra 1792 til 1814 blev Blangstedgård drevet sammen med Hollufgård. <br/> Udstykningsforeningen for Sjællands og Fy...")
  • 28. feb. 2024, 13:09Burholt (hist | redigér) ‎[2.182 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Burholt''' ligger i Øster Brønderslev Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt, nu Brønderslev Kommune. Burholt har været kendt som Gammel Buurholt siden midten af 1800-tallet. Gården var før reformationen en del af Børglum Klosters gods .<br/> I dag drives der et mindre landbrugsfirma fra gården. Burholt havde fæstegods i sognene Hallund, Hellum, Vester Brønderslev og Øster Brønderslev Sogn|...")
  • 28. feb. 2024, 07:41Timgård (hist | redigér) ‎[2.787 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Timgård''' ligger i Tim Sogn, Hind Herred, Ringkøbing Amt, nu Holstebro Kommune. Timgårds historie går tilbage til 1400-tallet, hvor den var ejet af slægten Gyldenstierne, der havde gården indtil omkring 1650. <br/> Timgård blev solgt til en såkaldt ”godsslagter” i 1797, hvorefter fæstegodset blev solgt fra og hovedbygningen nedrevet. Den nuværende hovedbygning er et beskedent anlæg i én etage. Timgård havde fæstegods i sognene Hee Sogn|H...")
  • 27. feb. 2024, 07:17Kvistrup (hist | redigér) ‎[2.861 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Kvistrup''' ligger i Gimsing Sogn, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt, nu Struer Kommune. Herregården Kvistrup var i middelalderen en del af Tvis Klosters gods og kan dateres tilbage til 1163. <br/> Kvistrup blev i 1889 købt af Peter Olufsen, hvis efterkommere stadig ejer gården. Svend Olufsen begyndte sammen med Peter Bang radiofabrikken Bang & Olufsen på Kvistrup i 1925-1927. Kvistrup er i dag stadig et moderne landbrug. Kvistrup havde fæstegods i sognene ...")
  • 26. feb. 2024, 08:29Eskildstrup (hist | redigér) ‎[2.123 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Eskildstrup''' ligger i Sneslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, nu Faxe Kommune. Eskildstrup er en gammel hovedgård, hvis historie går tilbage til første halvdel af 1300-tallet. <br/> Efter 1941 blev Eskildstrup gjort til avlsgård under Bregentved gods. Eskildstrup havde fæstegods i Snesere Sogn. ===Skifteprotokol=== * Arkivskabere: Eskildstrup Gods * Arkivserie: Skifteprotokol (1848-1850) * Arkiv: Rigsarkivet <table border="1"> <tr> <th>Indhold...")
  • 26. feb. 2024, 07:39Merløsegård (hist | redigér) ‎[3.358 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Merløsegård''' ligger i Store Tåstrup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, nu Holbæk Kommune. Merløsegård blev oprettet som hovedgård i 1678 ved nedlæggelse af to bøndergårde. Gården blev i midten af 1800-tallet lagt ind under Den Suhrske Stiftelse, som stadig ejer gården. <br/> Merløsegård havde fæstegods i sognene Merløse og Stenmagle. ===Skifteprotokol=== * Arkivskabere: Merløsegård Gods * Arkivserie: S...")
  • 25. feb. 2024, 12:42Solvig Kommune (hist | redigér) ‎[292 bytes]Buchard (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Solvig Kommune''' er, hvad der er tilbage af Solvig Gods fra 1400-tallet. Undersåtterne under Solvig Kommune blev i 1724 underordnet de omgivende herreder, men kommunen fortsatte i visse henseender som selvstændig kommune under en egen forstander til 1867. Se også Kogsbøl Kommune")
  • 25. feb. 2024, 12:38Kogsbøl Kommune (hist | redigér) ‎[429 bytes]Buchard (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Kogsbøl Kommune''' er, hvad der er tilbage af Kogsbøl Gods fra 1400-tallet. Kommunen bestod indtil 1867 især af slesvigsk strøgods indenfor de kongerigske enklaver især i Tønder amt. Undersåtterne under Kogsbøl Kommune fulgte en særlig taksation og var underlagt en lokal underordnet politiforvaltning, mens de i øvrigt hørte under de respektive herreder.")
  • 25. feb. 2024, 11:55Rosenfeld (hist | redigér) ‎[3.616 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Rosenfeldt''' ligger i Kastrup Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt, nu Vordingborg Kommune. Rosenfeldt var en del af det Vordingborgske Ryttergods frem til 1774. Da blev det købt til selveje. <br/> I dag drives Rosenfeldt som et moderne land-, skov-, og jagtbrug. Rosenfeld havde fæstegods i sognene Kastrup, Sværdborg, Vordingborg og Ørslev. ===Skiftepr...")
  • 24. feb. 2024, 20:34Dronningborg (hist | redigér) ‎[3.288 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Dronningborg''' ligger i Dronningborg Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, nu Randers Kommune. Dronningborg kendes fra 1236, hvor det var kloster for franciskanerordenen i Randers. <br/> Gårdens nyere historie som herregård begyndte i 1765, da herregården blev oprettet efter en auktion over Dronningborg Rytterdistriks jorder. Gården blev i 1907 købt af Hilmar Stilling, hvis efterkommere stadig ejer gården, der drives som land- og skovbrug. Dronningborg...")
  • 24. feb. 2024, 12:05Dronningborg Rytterdistrikt (hist | redigér) ‎[2.731 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med " Dronningborg Rytterdistrikt opstod i 1717 i forbindelse med rytterdistrikternes omlægning 1715-20. Se også: 5. Jyske Rytterregiments Gods Dronningborg Rytterdistrikt havde fæstegods i sognene Albæk, Asferg, Borup, Gassum, Gimming, Hadbjerg, Hald, Halling, Harridslev Sogn|Harrid...") oprindeligt oprettet som "Dronningborg Rytterdistikt"
  • 23. feb. 2024, 12:44Handbjerg Hovgård (hist | redigér) ‎[2.624 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Handbjerg Hovgård''' ligger i Handbjerg Sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, nu Holstebro Kommune. Handbjerg Hovgårds historie kan føres tilbage til middelalderen, hvor to adelige søstre skænkede den til Stubber Kloster. Gården blev senere ophøjet til herregård. <br/> Jorderne er flere gange blevet udstykket, og i dag er gården et moderne landbrug. Handbjerg Hovgård havde fæstegods i sognene Aulum, Borbjerg, Had...")
  • 22. feb. 2024, 15:05Stensbæk (hist | redigér) ‎[3.191 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Stensbæk''' ligger i Bindslev Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt, nu Hjørring Kommune. Stensbæk var i midten af 1400-tallet en mindre adelig gård, men blev i perioden fra 1619 til 1750 drevet som ladegård under herregården Odden. <br/> Mellem 1. verdenskrigs udbrud og 1922 blev Stensbæk udstykket, så kun hovedparcellen, der blot omfattede hovedbygning og avlsgårde, var tilbage. I dag er der offentlig adgang til Stensbæk, som tilbyder bondegårdsferie...")
  • 22. feb. 2024, 07:35Haven (hist | redigér) ‎[3.329 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Haven''' ligger i Hørby Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt, nu Frederikshavn Kommune. Haven blev først en herregård i slutningen af 1500-tallet. Efter ejerskifte i 1908 blev gården udparcelleret og afbyggergårdene Vester og Sønder Haven blev oprettet. I de følgende år skiftede gården hyppigt ejer. Nuværende ejer har haft gården siden 2011. <br/> Haven havde fæstegods i sognene Albæk, Helle...")
  • 20. feb. 2024, 15:10Haurholm (hist | redigér) ‎[2.431 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Haurholm''' ligger i Vrejlev Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt, nu Hjørring Kommune. Haurholm omtales i kilderne fra 1431og nævnes senere som en større bondegård under Vrejlev Kloster. Senere har den i en tid været forpagtergård under Vrejlev Kloster, til den i 1770’erne solgtes. <br/> Avlebygningerne blev revet ned i 1975, og jorden blev udstykket og tillagt ejendommene i Høgsted i 1988-89. Er nu i privateje. Haurholm havde fæstegods i Vrejle...")
  • 19. feb. 2024, 08:34Gammel Vrå (hist | redigér) ‎[3.089 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Gammel Vrå''' ligger i Ajstrup Sogn, Kær Herred, Aalborg Amt, nu Aalborg Kommune. Gammel Vrå blev indtil udstykningen af gården i begyndelsen af 1800-tallet kaldt Vrå eller Vrågård. Historien kan føres tilbage til 1500-tallet, hvor gården var ejet af rigsråd Predbjørn Gyldenstierne til Vosborg. <br/> En del parceller blev frasolgt i 1812, og heraf blev Ny Vrå oprettet. Hovedparcellen ejes i dag af Sophiendal Aps, og hovedbygningen er indrettet til h...")
  • 19. feb. 2024, 07:18Nibstrup (hist | redigér) ‎[3.534 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Nibstrup''' ligger i Brønderslev Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt, nu Brønderslev Kommune. Nibstrups historie kan spores tilbage til 1470, hvor den stadig var en almindelig bondegård. Den blev ophævet til hovedgård i 1494. <br/> Gården har været kendetegnet ved særdeles manger ejerskift, og nuværende ejer driver land- og skovbrug på gården. Nibstrup havde fæstegods i sognene Brønderslev, Hallund, J...")
  • 18. feb. 2024, 10:33Sebber Kloster (hist | redigér) ‎[4.452 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Sebber Kloster''' ligger i Sebber Sogn, Slet Herred, Aalborg Amt, nu Aalborgs Kommune. Sebber Kloster ses omtalt fra 1268. Det var indtil Reformationen et Benediktinerkloster. I tilknytning til klosteret blev der etableret en ladegård, hvorfra godset blev administreret. <br/> De oprindelige klosterbygninger er forsvundert bortset fra klosterkirken. Sebber Kloster, også kaldet Sebbergård, blev i 1810 købt af Hans Svanholm, hvis efterkommere ejede gården til...")
  • 17. feb. 2024, 20:18Tustrup (Østjylland) (hist | redigér) ‎[2.821 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Tustrup''' ligger i Hørning Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt, nu Norddjurs Kommune. Tustrup blev oprettet i midten af 1600-tallet, og i 1700-tallet indgik herregården i stamhuset Hevringholm.<br/> Gården har i løbet af det 20. århundrede haft en række skiftende ejere og er i dag på 723 ha. med Hørninggård og Visborggård Skov. Tustrup havde fæstegods i sognene Essenbæk. Haslund, Hørning Sogn (Sønderha...")
  • 16. feb. 2024, 11:38Gudum Kloster (hist | redigér) ‎[3.269 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Gudum Kloster''' ligger i Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, nu Lemvig Kommune. Gudum Kloster er et tidligere nonnekloster, der siden reformationen er en herregård. Af klosterets bygninger er i dag kun kirkebygningen, Gudum Kirke, tilbage.<br/> Gårdens historie har været præget af stabile ejerforhold, og den var i familien Olesens eje fra 1762 til 1907. Nuværende ejers familie har siddet på gården siden 1923. Gudum Kloster havde fæstegods i...")
  • 15. feb. 2024, 07:39Hevringholm (hist | redigér) ‎[4.415 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Hevringholm''' ligger i Vivild Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt, nu Norddjurs Kommune. Hevringholm var fra 1300-tallet og til 1608 i den danske adelsslægt Rosenkrantz’ besiddelse. Hevringholm blev i slutningen af 1600-tallet oprettet som stamhus, og i 1726 blev gården Tustrup og Essenbæk ladegård lagt under stamhuset. Stamhuset blev opløst i 1782. <br/> I dag er Hevringholm Gods på 700 hektar med Julianeholm. Hevringholm havde fæstegods i sognene...")
  • 14. feb. 2024, 11:06Almind Sogn (Brusk Herred) (hist | redigér) ‎[1.590 bytes]Buchard (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Almind Sogn''' ligger i Brusk Herred, Vejle Amt. Første gang nævnt i historiske kilder i 1231. Mellem 1662-1793 under Koldinghus Amt. Før 1662 under Koldinghus len. Før 1536 under Almind Syssel. == Kilder == === Folketællinger === * [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/rif/rif-collection/7 Originaler] * [http://www.ddd.dda.dk/kiplink1.htm Indtastninger] Læs om Folketællinger === Kirkebøger === * [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/bi...")
  • 14. feb. 2024, 07:14Nebbegård (hist | redigér) ‎[3.450 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Nebbegård''' ligger i Gårslev Sogn, Holmans Herred, Vejle Amt, nu Vejle Kommune. Nebbegårds historie kan føres tilbage til 1300-tallet. Kronen overtog gården i 1570’erne og fæstede den ud til bønder, og den forblev en fæstegård frem til 1676, hvor den blev skænket til Jens Lauridsen Risom. Hovedgårdsmarken blev i 1810 udstykket i parceller. <br/> Nuværende ejer driver land- og skovbrug på gården. Nebbegård havde fæstegods i sognene Bredstru...")
  • 13. feb. 2024, 11:59Valnæsgård (hist | redigér) ‎[2.887 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Valnæsgård''' ligger i Vålse Sogn, Falsters Nørre Herred, Maribo Amt, nu Guldborgsund Kommune. Valnæsgård hed tidligere Egensegaard, og kendes under dette navn tilbage til 1200-tallet. Herregården blev oprettet i 1766 i forbindelse med Kronens frasalg af ryttergods. <br/> Gården ejes i dag af selskabet Valnæsgård A/S, som blev oprettet i 1947. Valnæsgård havde fæstegods i Stadager Sogn. ===Skifteprotokol=== * Arkivskabere: Valnæsgård * Arkiv...")
  • 12. feb. 2024, 10:27Høgholm (hist | redigér) ‎[2.441 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Høgholm''' ligger i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, nu Syddjurs Kommune. Høgholm kan dateres tilbage til 1331. Gården ændrede i 1681 navn fra Bjørnholm til Høgholm. Den blev i 1681 en del af baroniet Høgholm, der udover Bjørnholm bestod af gårdene Fævejle og Lykkesholm. <br/> Gården er i dag på 320 hektar og i privateje. Høgholm havde fæstegods i sognene Albøge, Dråby, Fuglslev...")
  • 12. feb. 2024, 08:47Fævejle (hist | redigér) ‎[2.562 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Fævejle''' ligger i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, nu Norddjurs Kommune. Fævejles historie går tilbage til før 1429. Gården blev i 1681 en del af baroniet Høgholm, der udover Fævejle bestod af gårdene Lykkesholm og Bjørnholm. <br/> Gården har siden 1833 været i familien Mønsteds eje. Fævejle havde fæstegods i sognene Albøge og Lyngby. ==Skifteprotokol== * Arkivskabere: Fæv...")
  • 11. feb. 2024, 14:59Østerbygård (hist | redigér) ‎[3.239 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Østerbygård''' ligger i Vamdrup Sogn, Anst Herred, Ribe Amt, nu Kolding Kommune. Østerbygårds historie går tilbage til før 1569. <br/> Gården blev i 1923 mageskiftet til Ribe Amts Udstykningforening, der udstykkede 6 husmandsbrug. Herefter overtog Statens Jordlovsudvalg resten, og i 1925 blev der oprettet 16 husmandsbrug. Den reducerede gård er i dag i privateje. Østerbygård havde fæstegods i sognene Holsted, Skand...")
  • 10. feb. 2024, 10:33Strandbjerggård (hist | redigér) ‎[2.675 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Strandbjerggård''' ligger i Humlum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, nu Struer Kommune. Strandbjerggård hørte i middelalderen og indtil Reformationen under Ribe Bispestol. Herregårdens jord blev udstykket i starten af 1800-tallet, og den blev handlet en del i slutningen af 1800-tallet. <br/> Nuværende ejer driver skov- og landbrug på gården. Strandbjerggård havde fæstegods i sognene Gudum, Humlum...")
  • 9. feb. 2024, 14:00Gunderupgård (hist | redigér) ‎[2.876 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Gunderupgård''' ligger i Strandby Sogn, Gislum Herred, Ålborgs Amt, nu Vesthimmerlands Kommune. Gunderupgård tilhørte i næsten hundrede år Vitskøl Kloster. Gården blev under landbrugskrisen i 1880’erne solgt til Landmandsbanken i København, der beplantede store dele af gårdens hedearealer med skov. <br/> Store dele af jorden blev frasolgt omkr. 1900 til omkringboende husmænd. Gunderupgård havde fæstegods i sognene Alstrup Sogn (Gislum Herred)|...")
  • 9. feb. 2024, 12:32Marselisborg (hist | redigér) ‎[3.902 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Marselisborg''' ligger i Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt, nu Aarhus Kommune. Marselisborgs ældst kendte forgænger hed oprindeligt Havreballegaard og tilhørte i middelalderen biskoppen i Aarhus.<br/> Herregården blev i 1896 overtaget af Aarhus Kommune, der nedlagde den og udstykkede jorderne til byens vækst. <br/> Det nuværende Marselisborg Slot er opført i 1899-1902 på en anden placering end den tidligere herregård. Det blev givet som gave til den...")
  • 7. feb. 2024, 08:30Favrskov (hist | redigér) ‎[3.571 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Favrskov''' ligger i Lyngå Sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, nu Favrskov Kommune. Favrskov kendes fra 1277, da den tilhørte Aarhus Domkapitel. I 1736 blev gården indlemmet i grevskabet Frijsenborg, hvis historie den herefter er flettet sammen med. <br/> Gården ophørte med at fungere som herregård efter 1924 og blev i stedet brugt som først handelsmagasin og siden som drengehjem indtil 1950. Er nu i privateje. Favrskov havde fæstegods i sognene Galten...")
  • 6. feb. 2024, 18:40Kærgårdsholm (hist | redigér) ‎[3.125 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Kærgårdsholm''' ligger i Håsum Sogn, Rødding Herred, Viborg Amt, nu Skive Kommune. Kærgårdsholm kan føre sin historie tilbage til midten af 1400-tallet. I løbet af 1800-tallet blev godset stærkt reduceret, og den oprindelig trefløjede hovedbygning blev nedrevet omkring 1880, og et nyt byggeri blev anlagt sydvest for den tidligere hovedgård. <br/> Kærgårdsholm har siden 1937 været i Elgaard-familiens eje. Kærgårdsholm havde fæstegods i sognene...")
  • 5. feb. 2024, 12:08Kjeldgård (hist | redigér) ‎[3.774 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Kjeldgård''' ligger i Selde Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, nu Skive Kommune. Kjeldgård kendes tilbage til 1500-tallet. I 1912 blev der solgt ca. 200 tdr land jord til Skive Omegns Udstykningsforening, men en del af den jord er siden 1980’erne tilbagekøbt. <br/> Kjeldgård drives i dag som et stort landbrug. Kjeldgård havde fæstegods i sognene Selde og Torum. ==Skifteprotokol== * Arkivskabere: Kjeldgård Gods * Arkivseri...")
  • 4. feb. 2024, 11:59Bøstrup (hist | redigér) ‎[2.871 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Bøstrup''' ligger i Drøsselbjerg Sogn, Løve Herred, Holbæk Amt, nu Kalundborg Kommune. Bøstrup / Bødstrup blev oprettet som hovedgård i 1660 ved en sammenlægning af to mindre gårde. <br/> Gården drives i dag under Mullerup Gods, og de har et samlet areal på 630 ha. Bøstrup havde fæstegods i sognene Drøsselbjerg, Finderup, Gørlev, Kirke Helsinge, [...")
  • 3. feb. 2024, 09:41Grinderslev Kloster (hist | redigér) ‎[3.244 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Grinderslev Kloster''' ligger i Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, nu Skive Kommune. Grinderslev Kloster blev oprettet i ca. 1175 som et augustinermunkekloster. Det ejede en del gods på egnen, fx i Grinderslev, men en særlig godsrig institution var der ikke tale om. Det blev overdraget til Kronen i 1532, og i 1581 blev herregården overdraget til Christopher Lykke som adeligt eje. <br/> Godset havde skiftende ejere indtil 1851, da det blev købt a...")
  • 2. feb. 2024, 13:19Maegård (hist | redigér) ‎[2.887 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Maegård''' lå i Skårup Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, nu Svendborg Kommune. Maegård nævnes i 1640 i Henning Walkendorffs låsebrev på Klingstrup, og gården hørte under Klingstrup til kort efter 1800. Herfra blev den sammen med det øvrige fæstegods solgt til selveje mellem 1803 og 1810. <br/> Maegård havde fæstegods i Brudager Sogn. ==Skifteprotokol== * Arkivskabere: Maegård Gods * Arkivserie: Skifteprotokol (1812-1816) * Arkiv: Rigsark...")
  • 31. jan. 2024, 10:03Ørslev Kloster (hist | redigér) ‎[3.186 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Ørslev Kloster''' ligger i Ørslevkloster Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt, nu Skive Kommune. Ørslev Kloster blev grundlagt i begyndelsen af 1200-tallet som et nonnekloster. Udskiftningen og overgangen til selveje begyndte på Ørslev Kloster i 1794, og frem til 1934 blev Ørslev Kloster udstykket flere gange af skiftende ejere, så gården blev helt reduceret. <br/> Herregården var i privateje indtil 1964, hvor den blev overdraget til et legat, og siden 196...")
  • 30. jan. 2024, 13:44Korsøgård (hist | redigér) ‎[2.677 bytes]Birgit Juul Kristensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Korsøgård''' ligger i Simested Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt, nu Vesthimmerlands Kommune. Korsøgård, hvis historie går tilbaget il før 1447, er et typisk eksemple på en herregård, der aldrig blev en slægtsgård. Den nuværende ejer er dog efterkommer af Christen Greve, der købte gården i 1931. (2021) <br/> Korsøgård havde fæstegods i sognene Gislum, Hvilsum, Simested og Vester Tostrup Sogn...")
(nyeste | ældste) Se ( | 50 ældre) (20 | 50 | 100 | 250 | 500)