Vejviser

En vejviser eller adressebog rummer oplysninger om personer og institutioner i det område, vejviseren dækker, på det tidspunkt, den blev trykt. Til forskel fra folketællingerne er det ofte kun familieoverhovedet, som er registreret i vejviseren.

Vejviseren er fra før telefonen blev opfundet og fra før husnummerering blev indført. Derfor er adresseangivelsen i de tidligste vejvisere afgrænset til blot et gadenavn i byerne eller et stednavn på landet. Efterhånden som telefonen nåede større udbredelse, blev vejvisere og telefonbøger nogle steder ført parallelt, men blev efterhånden slået sammen.

Kiøbenhavns Veyviser fra 1770 var verdens første. I starten af 1800-tallet begyndte vejvisere og adressebøger at udkomme i købstæderne, og i starten af 1900-tallet begyndte man at se vejvisere i landkommunerne.

Et alternativ til vejvisere er fx skattebøger, som indeholder fortegnelser over alle indkomstskattepligtige i et givet område. Skattebøgerne indeholder også adresser.

Ældre vejvisere kan ofte ses på stadsarkiver eller lokalarkiver, men enkelte er blevet digitaliseret og kan ses online:

Danmark

Sjælland

• Holbæk Amt 1903-1905
• København 1770-1895 (i 5-års-intervaller)
• Køge 1905 og 1939
• Slagelse 1894, 1904, 1913 og 1933
• Sorø Amt 1904-1906

Jylland

• Esbjerg 1899, 1904, 1909, 1914, 1919 og 1924 (skattebøger)
• Grindsted Sogn 1925-1958
• Jerne Kommune 1929-1944 (skattebøger)
• Kolding 1877-1970
• Silkeborg 1921-1959
• Vejle 1869 og 1901
• Aarhus 1859

Tyskland

• Adressbücher med en søgbar database på Projekt Adressbücher fra Verein für Computergenealogie; f.eks.
• Hamburger Adressbücher adressebøger fra det nuværende Hamburg, dvs. også Altona (1802-1922, 1925, 1929 og 1937) og Hamburg (1690-)