Kirkelige mærkedage: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) |
Buchard (diskussion | bidrag) |
||
Linje 81: | Linje 81: | ||
</tr> | </tr> | ||
<tr> | <tr> | ||
<td>Annuntiatio Mariae Virginis<p>Dies Evangelismi</p><p>Dies Incarnationis</p><p>Dies Salutationis</p></td><td>Maria bebudelse</td><td>25. marts (se note 2).</td><td></td> | <td>Annuntiatio Mariae Virginis<p>Dies Evangelismi</p><p>Dies Incarnationis</p><p>Dies Salutationis</p></td><td>Maria bebudelse</td><td>25. marts (se note 2).</td><td>5. s. i Fasten</td> | ||
</tr> | </tr> | ||
<tr> | <tr> |
Versionen fra 5. maj 2021, 10:29
Kirkelige mærkedage samt enkelte i kirkebogssammenhæng anvendte verdslige mærkedage:
Kirkebøgerne før 1812 anvender som regel en anden dateringsform end den, du kender fra i dag. Samtidig går kirkeåret fra advent til advent, således at man skal være meget opmærksom på, hvilket kalenderår en given person er født i, når man befinder sig i perioden 1. søndag i advent til 31. december. Se en oversigt over kirkeårets store helligdage
Månedsangivelser
Undertiden anvendes nedenstående romertal, evt. med angivelse af "bris" efter romertallet.
VII = september
VIII = oktober
IX = november
X = december.
Bevægelige mærkedage
Påsken (påskedag) falder på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn (se note 1) (20. eller 21. marts). Dog er det sådan, at hvis fuldmånen falder på en søndag, vil påskedag først falde på den efterfølgende søndag.
Påskesøndag (påskedag) falder tidligst den 21. marts og senest den 25. april. Mellem helligtrekonger og den første ”bevægelige søndag” Dom. Septuagesima, ligger der fra 1 til 6 søndage, som betegnes ”Søndag efter Helligtrekonger” med nummer fra 1 til 6.
Og i året 1700 mangler dagene fra 19. februar til 1. marts, da Danmark (og Norge) dette år overgik fra den julianske til den gregorianske kalender. Dette er der taget højde for i Dinslægt - Helligdage, som er en god hjælp, når de latinske betegnelser skal oversættes til nutidige datoangivelser.
NB: Hvis du har svenske aner, der er født/døbt/viet eller begravet i perioden 19/2 1700 til 17/2 1753, er du nødt til at forske nøje i, hvilken "dansk" dag, der svarer til den i Sverige registrerede dag.
Helligdagsreform
(se note 4)
Den 20. oktober 1770 var der en helligdagsreform , hvor antallet af helligdage i Danmark (og Norge) blev reduceret med 11 helligdage. Disse dage er medtaget nedenfor og det er angivet, hvornår dagen falder henholdsvis før og efter 1770. Hvis feltet er tomt, er det fordi det er en søndag. De øvrige dage er markeret med et ja / nej, afhængig af, om dagen er en officiel mærkedag.
Kirkeårets helligdage kronologisk
Se en alfabetisk oversigt i Latinsk ordliste
3. søndag i adventLatinsk navn | Dansk navn | Før 2/12 1770 | Efter 2/12 1770 |
---|---|---|---|
Festum Novi Anni | Nytårsdag | 1. januar | 1. januar |
Festum Circumcisionis Domini | Kristi omskærelsesdag | 1. januar | 1. januar |
Dom. Baptismus Christi Dom. Ephiphania | Helligtrekonger | 6. januar | Nej, men dato og betegnelse anvendes i kirkebogssammenhæng til at definere de efterfølgende søndage |
Dom. xx post Epiphania | Søndagene efter helligtrekonger (antallet varierer mellem 1 og 6) | ||
Dom. Architriclinii | 2. søndag efter helligtrekonger | 15. januar | |
Dies Pauli | Paulus' omvendelsesdag | 25. januar | Nej |
Dom. ante Candelas | Søndag før kyndelmisse | ||
Dies Mariae Cerealis Dies Praesentatio Domini Dom. Purificatio Mariae Virginis | Maria renselsesdag (Kyndelmisse) | 2. februar | Nej |
Dom. Septuagesima | 9. søndag før påske | ||
Dom. Sexagesima | 8. søndag før påske | ||
Dom. Esto mihi Dom. ad Carnes Lavandes Dom. Quinquagesima | 7. søndag før påske, fastelavnssøndag | ||
Dies Ater Dies cinerum Dies Pulveris | Askeonsdag | Onsdag efter fastelavnssøndag | Nej |
Dom. Brandonum Dom. de Lignis Orditis Dies Focorum Dom. Invocavit Dom. Quadragesima Dom. Quintana Dom. Refugium | 1. søndag i fasten, 6. søndag før påske | ||
Dom. Cananaea Dom. Reminiscere | 2. søndag i fasten, 5. søndag før påske | ||
Dom. ante mediam Quadragesimam Dom. Oculi | 3. søndag i fasten, 4. søndag før påske | ||
Annuntiatio Mariae Virginis Dies Evangelismi Dies Incarnationis Dies Salutationis | Maria bebudelse | 25. marts (se note 2). | 5. s. i Fasten |
Dom. de Fontanis Dom. Laetare | 4. søndag i fasten, midfaste, 3. søndag før påske | ||
Dies Magni Scrutinii | Onsdag efter midfaste | Ja | Nej |
Dom. iste sunt Dies Dom. Judica Dom. Mediana Dom. Nigra Dom. Passionis | 5. søndag i fasten, 2. søndag før påske | ||
Dom. Capitalavii Dom. Competentium Dom. de Rosa Dom. Florum et Ramorum Dom. Indulgentiae Dies Olivarum Dies Osanna (Hosanna) Dom. Palmarum | Palmesøndag | ||
(Feria V in) Coena Domini Dies Indulgentiae Dies Magnae Festivitatis Dies Reconciliationis Dies Viridium | Skærtorsdag | Ja | Ja |
Feria VI in Parascheve Domini (Feria VI in) Passionis Domini Soteris | Langfredag | Ja | Ja |
Festum Paschatos Festum resurrectionis Domini Dom. Sancti Domini | Påskedag | ||
Dies Felicissimus Dies Magnus Dies Sanctus | 2. påskedag | Ja | Ja |
3. påskedag | Ja | Nej | |
Dom. Quasimodogeniti | 1. søndag efter påske(dag) (i ældre tid fast konfirmationsdag) | ||
Dom. in Albis (se note 3) | 1. søndag efter påske(dag) | ||
Dom Mapparum Albarum Dom. Misericordia | 2. søndag efter påske(dag) | ||
Dom. Jubilate | 3. søndag efter påske(dag) | ||
Feria/Dies precat-extraord./Festum supplicant. | Store bededag | Fra 27/3 1686: 4. fredag efter påske | 4. fredag efter påske |
Dom. Cantate | 4. søndag efter påske(dag) | ||
Dom. ante litanis Dom. Rogate Dom. Vocem jucunditatis | 5. søndag efter påske(dag) | ||
Festum Ascensio Christi | Kristi Himmelfartsdag, 40 dage efter påske(dag) | Ja | Ja |
Dom. Exaudi (domine vocem meam) | 6. søndag efter påske(dag) | ||
Dom. Pentecostes Festum Sancti Spritii | 7. søndag efter påske, pinsesøndag | ||
Dies Pentecostes Dies S. Spiritus | 2. Pinsedag | Ja | Ja |
3. Pinsedag | Ja | Nej | |
Dom. Benedicta Dom Duplex Dom. in tua Misericordia Dom. Trinitatis | Trinitatis-søndag, 8. søndag efter påske, 1. søndag efter pinse | ||
Festo Eucharistio | Kristi Legemsfest, 2. torsdag efter pinse | Ja ? | Nej |
Dom. NN post Trinit(atis) | NN Søndag efter trinitatis (Antallet varierer imellem 22 og 27). | ||
Festum Nativitas St. Johannis Baptistae | Sct. Hansdag (midsommer) | 24. juni | Nej |
7 dormientes | Syvsoverdag | 27. juni | Verdslig dag |
Visitationes Mariae | Mariæ besøgelsesdag | Fra 1389: 2. juli | Nej |
Dominicus, dies | Dominicusdag | 4. august | Verdslig dag |
Donatus, dies | Donatusdag | 7. august | Verdslig dag |
Festum archangeli Michaelis | Mikkelsdag | 29. september | Nej |
Dom. hebdomadationis | Søndag efter Mikkelsdag | ||
Festum Gratiarum 1728 | Københavns brand 1728 - taksigelse for afslutningen | 23. oktober - efter 1728 | Taksigelsen flyttet til søndagen efter 23/10 |
Festum omnium sanctorum | Allehelgensdag | 1. november | Ja, men fejres 1. søndag i november |
Commemoratio omnium fidelium defunctorum | Allesjælesdag | 2. november (den 3/11, hvis den 2/11 er en søndag) | Nej |
Martinus ep. conf. | Mortensdag (Morten Bisp) | 11. november | Nej |
Dom. Adventus Dom. Adventus Domini Dom. Ad. te Levavi | 1. søndag i advent | ||
Dom. Populus Sion | 2. søndag i advent | ||
Dom. Gaudete in domino | |||
Dom. Memento | 4. søndag i advent | ||
Natalis Domini | Juledag | 25. december | 25. december |
Festum St. Stephanus Protomartyris | Sct. Stefansdag, 2. juledag | 26. december | 26. december |
Festum St. Johannis Evangelistae | 3. julidag | 27. december | Nej |
Noter:
1. Forårsjævndøgn falder på d. 20. eller 21. marts. Det veksler, fordi året ikke består af et helt antal dage, men ca. 365¼. I tre år i træk ignorerer vi det ekstra kvarte døgn, men så på det fjerde år - skudår - indskyder vi en ekstra dag for at få kalenderen på plads igen. Konsekvensen er, at tidspunkterne for jævndøgn og solhverv i de tre år, der ikke er skudår, falder ca. seks timer senere hvert år, men så rykker ca. 18 timer baglæns igen, når det er skudår. I 2007 var det således forårsjævndøgn d. 21. marts, mens datoen for jævndøgn i skudåret 2008 var rykket tilbage til d. 20. marts. Både i 2009 og 2010 faldt forårsjævndøgn også på d. 20. marts, mens vi i 2011 igen er tilbage på den 21. marts. Kilde: Planetariet - Forårsjævndøgn.
2. Hvis påsken faldt så tidligt, at dagen faldt i eller efter "den stille uge" (dimmelugen - påskeugen), blev Maria bebudelsesdag fejret lørdag før palmesøndag.
3. Dagen kaldes også for Hvide søndag. Hvide søndag er en gammel betegnelse for søndagen efter Påske (lat. Dominica in albis depositis = de aflagte hvide klæders søndag). I Oldkirken blev dåben ofte henlagt til påskenat, hvorefter de nydøbte bar deres hvide dåbsklædning hele påskeugen, og derefter, nemlig til hvide søndag, aflagde den.
4. Forordningen fra 20. oktober 1770:
Fr. Ang. nogle af de anordnede aarlige Fest-og Hellig=Dage deels at afskaffes, deels at henlægges til Næstpåfølgende Søndage.
Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning.
Følgende Festdage skal aldeles ophøre:
den 3 Jule-, Paaske- og Pintse-Dag;
Hellig 3 Kongers Dag;
Marie Renselses Dag;
St. Hans Dag;
Marie Besøgelses Dag;
Mikkels- og Alle-Helgens-Dag;
dog skal denne Dags Texter og Bønner for Reformationen forklares og læses neste Søndag efter 1. November.
Marie Bebudelses Dag skal henlegges til 5. Søndag i Faste, og dens Evangelium og Text til Aftensang da læses og forklares.
Taksigelses-Festen for Ildebrandens Dæmpelse i Kjøbenhavn den 23. October skal og ophøre, derimod skal neste Søndag derefter Taksigelse skee af Prædikestolene og Bønnen læses.
Dette skal begynde fra neste Advents Søndag, da det formodes, at Søndagen og de vedblivende Fester med desmere Alvorlighed og Andagt helligholdes; hvorover Vedkommende tilbørligen have at holde.
De Tavler og Bekkener, som skulde ombæres eller udsettes paa nogen af disse afskaffede Hellig-Dage, skal henlegges til neste Søndag efter.
Kilde: "Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve" Ved Jacob Henric Schou. Trykt hos Thiele - København 1795 - 5. Del - Side 203.