Flække

En flække var i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten indtil 1864 en bymæssig bebyggelse med egen øvrighed og ret til at drive handel og håndværk. Den var underlagt amtets domsmyndighed. Flækkens status ændres ikke væsentligt 1869-1920.

Fra 1920 til 1970, dvs. i dansk sammenhæng, er flække en officiel betegnelse for en by med købstadslignende rettigheder, som ikke havde pligt til at have et kommunalt sygehus. Dvs. flækken var ligesom landsognene medlem af en amtskommune, der bl.a. varetog sygehusvæsenet. Fra 1920 ligestilles flækkerne med Handelspladserne.

Der er 6 flækker i Danmark, som alle er beliggende i de gamle hertugdømmer: Augustenborg, Christiansfeld, Højer, Løgumkloster, Marstal og Nordborg. Denne koncentration skyldes, at ordet flække kommer af tysk Flecken, der betegnede en by, som ikke var købstad, men havde visse særrettigheder. I dansk sammenhæng fandtes flækker derfor alene i Hertugdømmet Slesvig (herunder Ærø).

I 1836 havde følgende slesvigske byer status af flække:

• Augustenborg (siden 1764)
• Bredstedt/Bredsted
• Christiansfeld (siden 1771)
• Højer (siden 1736)
• Kappeln/Kappel
• Løgumkloster (før 1739)
• Marstal på Ærø
• Nordborg på Als (siden 1680)
• Petersdorf på Fehmarn/Femern
• Schwabstedt/Svavsted ved Frederiksstad
• Wyk/Vyk på Föhr/Før

Augustenborg, Christiansfeld, Højer, Løgumkloster og Nordborg beholdt deres flækkestatus, efter de var blevet danske i 1920. Augustenborg, Højer og Løgumkloster udtrådte i 1920'erne af amtskommunen, mens Christiansfeld og Nordborg forblev under deres respektive amtskommuner. Efter kommunalreformen 1970 skelnes der ikke imellem flækker og andre kommuner.
I de sønderjyske folketællinger efter 1920 på Arkivalieronline finder man flækkerne under købstæder.