Plattysk ordliste: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
No edit summary
 
(10 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 2: Linje 2:
Plattysk er et sprog, der er beslægtet med hollandsk. Det afviger derfor en del fra tysk. Plattysk bruges i ældre kilder især i Hertugdømmerne. Moderne plattysk er lidt forskelligt fra ældre plattysk og som regel skrives ordene som de udtales. Der findes ingen fælles retskrivning og hver region har forskellige udtaler og dermed skrivemåder.
Plattysk er et sprog, der er beslægtet med hollandsk. Det afviger derfor en del fra tysk. Plattysk bruges i ældre kilder især i Hertugdømmerne. Moderne plattysk er lidt forskelligt fra ældre plattysk og som regel skrives ordene som de udtales. Der findes ingen fælles retskrivning og hver region har forskellige udtaler og dermed skrivemåder.


I Peter Kr. Iwersen: Tre Gottorpske Jordebøger 1607-13 (Aabenraa 1995) finder man en ordliste, der kan være til nytte; et udvalg af de oftest forekommende ord:
I Peter Kr. Iwersen: [https://slaegtsbibliotek.dk/924445.pdf Tre Gottorpske Jordebøger 1607-13 (bd. 2)] (Aabenraa 1995) finder man en ordliste, der kan være til nytte; et udvalg af de oftest forekommende ord:


<center><div style=" background-color: #e2e1e1; border: 1px solid #888; padding: 3px; width: 490px;">
<center><div style=" background-color: #e2e1e1; border: 1px solid #888; padding: 3px; width: 490px;">
Linje 75: Linje 75:
* Fohr: ægter, kørsel
* Fohr: ægter, kørsel
* Frombde: fremmede
* Frombde: fremmede
|}
|}
===G===
===G===
{| border="0"
|-----
|
* Garffmühle: garvemølle
* Garffmühle: garvemølle
* Garsten: byg
* Garsten: byg
Linje 82: Linje 87:
* gebruken: bruge
* gebruken: bruge
* Geist: geest
* Geist: geest
|
* Gesterey: gæsteri, afgift
* Gesterey: gæsteri, afgift
* Guett: gård
* Guett: gård
|}
===H===
===H===
{| border="0"
{| border="0"
Linje 94: Linje 105:
* Hauerland: havrejord
* Hauerland: havrejord
* Heuer: hyre, leje
* Heuer: hyre, leje
|
* Heiutfasser: fiskegårde
* Heiutfasser: fiskegårde
|
* Hennepf: hamp
* Hennepf: hamp
* Heuer: hyre, afgift
* Heuer: hyre, afgift
Linje 101: Linje 114:
* Heuw: hø
* Heuw: hø
* Hewingk: oppebørsel
* Hewingk: oppebørsel
|
* Hoen: høne
* Hoen: høne
* Hoew: hø
* Hoew: hø
|
* Holdt / Holt: lund
* Holdt / Holt: lund
* Hope: trolovelse
* Hope: trolovelse
Linje 141: Linje 156:
* Ploch: plov
* Ploch: plov
===Q===
===Q===
* Quie: kvie
* Quick: kvæg
* Quick: kvæg
===R===
===R===
* Regh: rækkefølge
* Regh: rækkefølge
Linje 164: Linje 181:
* Sterck: kvie
* Sterck: kvie
* Stige: snes
* Stige: snes
|}
|}


Linje 170: Linje 189:
* Tegend: tiende
* Tegend: tiende
* Teich: dige
* Teich: dige
* tho: i, af, til
===U===
===U===
* umbsteneden: sætte sten om
* umbsteneden: sætte sten om
Linje 184: Linje 205:
* Verwarcke: ladegaard
* Verwarcke: ladegaard
* Vestegut: fæstegård
* Vestegut: fæstegård
|
* Voder: læs
* Voder: læs
|
* Vollguet: helgård
* Vollguet: helgård
* Voralten: forfædre
* Voralten: forfædre
* vorstarwen: dø
* vorstarwen: dø
|}
|}


===W===
===W===
{| border="0"
|-----
|
* wandages: førhen
* wandages: førhen
* Wedeme: præstegård
* Wedeme: præstegård
Linje 197: Linje 224:
* Wische: eng
* Wische: eng
* Wolbordages: valborgsdag
* Wolbordages: valborgsdag
|
* Wung: vang
* Wung: vang
* wöste: brak
* wöste: brak


|}
__NOTOC__
__NOTOC__


== Se også ==
== Se også ==
* [https://www.platt-wb.de/platt-hoch/?term=bew%C3%A4ssern Ostfriesische Landschaft]
* [https://www.ndr.de/kultur/norddeutsche_sprache/plattdeutsch/woerterbuch101_abc-R.html?fbclid=IwAR1JnNeT9Af8Su3Vr0rjKa1-k-GdWC9F1Heoooblt5tDYgRo-lRfGy8d7Cg Plattdeutsches Wörterbuch]
* [[Latinsk ordliste]]
* [[Latinsk ordliste]]
* [[Juridisk ordliste]]
* [[Juridisk ordliste]]


[[Kategori:Ordbog]]
[[Kategori:Ordbog]]
[[Kategori: Slægtsforskning i udlandet]]

Nuværende version fra 17. apr. 2021, 09:51

Ordlister

Plattysk er et sprog, der er beslægtet med hollandsk. Det afviger derfor en del fra tysk. Plattysk bruges i ældre kilder især i Hertugdømmerne. Moderne plattysk er lidt forskelligt fra ældre plattysk og som regel skrives ordene som de udtales. Der findes ingen fælles retskrivning og hver region har forskellige udtaler og dermed skrivemåder.

I Peter Kr. Iwersen: Tre Gottorpske Jordebøger 1607-13 (bd. 2) (Aabenraa 1995) finder man en ordliste, der kan være til nytte; et udvalg af de oftest forekommende ord:

Indholdsfortegnelse:
A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - Z

A

  • arnen / arnten: høste
  • Arnte: høst
  • aufgebohren: pålagt

B

  • Barckvoigt: birkefoged
  • bauen / boven: over
  • Bede: ekstraskat
  • Beest: kvæg
  • Begevene: folk med egen husstand
  • binnen: indenfor
  • Bode: bod, lille hus
  • Bok: bog
  • Boringk: afgift
  • Bunde: selvejerbonde
  • Bör: afgift
  • böten: tænde ild

C

  • Carspel / karkspel: sogn
  • Croeg: kro

D

  • Dag: dag
  • Dhenstgeld: hoveripenge
  • Dicke: dam, vandhul
  • Diek: dige
  • Dienstgeld: hoveripenge
  • dot / dod: død
  • Drage: trave = 60 neg
  • Dräger: bærer, havnearbejder; jf. drager
  • Dresch: brakland



E

  • eingezeuget: indhegnet
  • Einnehmentt: indtægt, vang
  • Eille: alen
  • Erdtbuch: jordebog
  • Erffland: arvejord

F

  • feist: fed
  • Ferendell: fjerding
  • Feurung: brændsel
  • Fiertage: helligdage
  • Feur Böter: fyrbøder
  • Flassen: hør
  • Foderbeest: fodernød, en landgildeafgift
  • Fohr: ægter, kørsel
  • Frombde: fremmede


G

  • Garffmühle: garvemølle
  • Garsten: byg
  • Gebeuete: bygning
  • gebruken: bruge
  • Geist: geest
  • Gesterey: gæsteri, afgift
  • Guett: gård



H

  • Haber: havre
  • Haer: hør
  • Harde: hyrde
  • Haue: hoveri
  • Hauerland: havrejord
  • Heuer: hyre, leje
  • Heiutfasser: fiskegårde
  • Hennepf: hamp
  • Heuer: hyre, afgift
  • Heuerlingk: fæster
  • Heuw: hø
  • Hewingk: oppebørsel
  • Hoen: høne
  • Hoew: hø
  • Holdt / Holt: lund
  • Hope: trolovelse
  • Houeholz: hovbrænde
  • Howbergung: høbjergning
  • Hövener (tysk: Hufner): gårdmand

I

  • ingeschutzett: indfanget (kvæg)
  • Innhement: indtægt, vang

J

  • Jegend: egn

K

  • Kamp: indtægt, vang
  • Karche / Kark: kirke
  • -ken: lille
  • Kercke: kirke
  • Kohlhaue: kålgård
  • Koppel: vang, skifte

L

  • Lachevidt: lovhjemmel
  • Lanste: fæster
  • Lehmb: ler
  • Lendichen: fenne
  • Lude / Lüüd: folk

M

  • Mißweichinge: kogødning
  • Moldt: malt

O

  • Olding: gammel tid

P

  • Paschdage: påske
  • Peltzer: bundtmager
  • Pfarhaue: præstegård
  • Pflicht: landgilde
  • Ploch: plov

Q

  • Quie: kvie
  • Quick: kvæg

R

  • Regh: rækkefølge
  • Repffe: reb
  • Rocken: rug

S

  • Saedt: sæd
  • Schaap: får
  • Schipp(f): skæppe
  • Schlag: indtægt, vang
  • Schoff: neg
  • Schwingeld: svinepenge, oldenpenge
  • seien: så
  • solt: tylvt (12 stk.)
  • soren: udtørres
  • Stauden: buskads, krat
  • Stauen, staven: gård
  • Sterck: kvie
  • Stige: snes


T

  • Tegde: tiende
  • Tegend: tiende
  • Teich: dige
  • tho: i, af, til

U

  • umbsteneden: sætte sten om
  • unduglich: uegnet (om jord)

V

  • Vahlen: føl
  • Vatter: fadder
  • Vercken: grise
  • Vermuge: formue
  • Verwarcke: ladegaard
  • Vestegut: fæstegård
  • Voder: læs
  • Vollguet: helgård
  • Voralten: forfædre
  • vorstarwen: dø


W

  • wandages: førhen
  • Wedeme: præstegård
  • wechruhmen: bortrydde
  • Wische: eng
  • Wolbordages: valborgsdag
  • Wung: vang
  • wöste: brak



Se også

Hentet fra "https://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Plattysk_ordliste&oldid=77509"